Forskel mellem versioner af "Siddingefjorden"
SOC (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med 'Siddingefjordens udtørring omfatter 1250 tdr. land. Den berører bl. Vig sogn, Egebjerg sogn og Grevinge sogn, og her blandt andet mange gårde. ''Kilde: Holbæ...') |
SOC (diskussion | bidrag) m |
||
| (14 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | Siddingefjordens udtørring omfatter 1250 tdr. land. | + | Siddingefjordens udtørring i [[Odsherred]] omfatter 1250 tdr. land.[[Fil:Hastrup.JPG|150px|thumb|left|Jens Karl Hastrup død i Skive 21. oktober 1908.]] |
| − | Den berører bl. [[Vig sogn]], [[Egebjerg sogn]] og [[Grevinge sogn]], og her blandt andet mange gårde. | + | Den berører bl. [[Vig sogn]], [[Egebjerg sogn]] og [[Grevinge sogn]] i [[Odsherred]], og her blandt andet mange gårde. |
| + | 1861 købte en mand ved navn Jens Karl Hastrup hele det inddæmmede fjordareal for 70.000 rigsdalere. | ||
| − | ''Kilde: Holbæk amt udg. af Dansk Kulturhistorisk Selskab 1947.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 8. dec 2011, 13:57 (CET) | + | I de følgende 20 år ofrede han meget store summer på gravning og landvandingskanaler, og et grøftenet over hele den flade fjordbund. I mage år efter vandet var pumpet ud, blev bunden ved at være så blød, at heste og vogne ikke kunne benyttes. |
| + | |||
| + | Engene var inddelt i hølodder, hvorover der afholdtes auktion. Men for at få høet transporteret ind, hvor bunden var fast, brugtes der stude, forspændt en stor slæde. Der var bestemte folk til at klare denne arbejde. | ||
| + | |||
| + | 1866 lod Hastrup opføre de første bygninger på [[Fjordgården]], og de nærmere arealer langs Birketvejen blev opdyrket. | ||
| + | |||
| + | Der var en lang strækning fra [[Fjordgården]] og til [[Vig]]. Derfor blev der bygget avlsgård og bestyrerbolig på [[Birket]], og en anden bestyrer fik bolig på [[Bognæsgård]]. | ||
| + | |||
| + | Omkring ved 1890 måtte Jens Karl Hastrup give op. | ||
| + | |||
| + | Etatsråd Holm fortsatte driften og kultiveringen. Efterhånden blev fjordbunden så fast, at langt den overvejende del kunne pløjes op, og vældige rug- og havremarker bredte sig, hvor det stride græs havde groet. | ||
| + | |||
| + | Mange af grøfterne blev pløjet op igen, for det viste sig, at det flækkedynd, hvoraf underlaget består, var fortrinlig vandafleder. | ||
| + | |||
| + | Da nu størstedelen af arealet var under plov, blev den tredie avlsgård, [[Vestgården]], opført, og store lader blev bygget for at huse den rige høst, fjordbunden kunne afgive. | ||
| + | |||
| + | Holm solgte 1914 hele arealet til et konsortium, vist nok med etatsråd Lemvig, Algestrup, som tilsynsførende. Dette ejerskab varede alle de materielt gyldne år til 1922. | ||
| + | |||
| + | Fjorden blev nu delt i 3 omtrent jævnbyrdige gårde, hvoraf [[Fjordgården]] købtes af Karl Krestensen og [[Birket]] af en overretssagfører Hedegaard. | ||
| + | |||
| + | |||
| + | Se også: [[Siddinge Dæmning]]. | ||
| + | |||
| + | Se også: [[Siddinge Dæmnings Pumpestation]]. | ||
| + | |||
| + | |||
| + | ''Kilde: Holbæk amt udg. af Dansk Kulturhistorisk Selskab 1947.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 8. dec 2011, 13:57 (CET) - ''Kilde: Grevinge Sogn, III bog, samlet af Anders Andersen.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 9. feb 2012, 19:22 (CET) | ||
[[Kategori: Steder]] | [[Kategori: Steder]] | ||
Nuværende version fra 6. okt 2016, 14:13
Den berører bl. Vig sogn, Egebjerg sogn og Grevinge sogn i Odsherred, og her blandt andet mange gårde.
1861 købte en mand ved navn Jens Karl Hastrup hele det inddæmmede fjordareal for 70.000 rigsdalere.
I de følgende 20 år ofrede han meget store summer på gravning og landvandingskanaler, og et grøftenet over hele den flade fjordbund. I mage år efter vandet var pumpet ud, blev bunden ved at være så blød, at heste og vogne ikke kunne benyttes.
Engene var inddelt i hølodder, hvorover der afholdtes auktion. Men for at få høet transporteret ind, hvor bunden var fast, brugtes der stude, forspændt en stor slæde. Der var bestemte folk til at klare denne arbejde.
1866 lod Hastrup opføre de første bygninger på Fjordgården, og de nærmere arealer langs Birketvejen blev opdyrket.
Der var en lang strækning fra Fjordgården og til Vig. Derfor blev der bygget avlsgård og bestyrerbolig på Birket, og en anden bestyrer fik bolig på Bognæsgård.
Omkring ved 1890 måtte Jens Karl Hastrup give op.
Etatsråd Holm fortsatte driften og kultiveringen. Efterhånden blev fjordbunden så fast, at langt den overvejende del kunne pløjes op, og vældige rug- og havremarker bredte sig, hvor det stride græs havde groet.
Mange af grøfterne blev pløjet op igen, for det viste sig, at det flækkedynd, hvoraf underlaget består, var fortrinlig vandafleder.
Da nu størstedelen af arealet var under plov, blev den tredie avlsgård, Vestgården, opført, og store lader blev bygget for at huse den rige høst, fjordbunden kunne afgive.
Holm solgte 1914 hele arealet til et konsortium, vist nok med etatsråd Lemvig, Algestrup, som tilsynsførende. Dette ejerskab varede alle de materielt gyldne år til 1922.
Fjorden blev nu delt i 3 omtrent jævnbyrdige gårde, hvoraf Fjordgården købtes af Karl Krestensen og Birket af en overretssagfører Hedegaard.
Se også: Siddinge Dæmning.
Se også: Siddinge Dæmnings Pumpestation.
Kilde: Holbæk amt udg. af Dansk Kulturhistorisk Selskab 1947.--SOC 8. dec 2011, 13:57 (CET) - Kilde: Grevinge Sogn, III bog, samlet af Anders Andersen.--SOC 9. feb 2012, 19:22 (CET)
