Nygård Herregård

Til erstatning for det ødelagte Næsholm erhvervede Valtemar Atterdag af ridderen Johan Esben Krumpen en nærliggende gård, som han lod ombygge og kalde Nygård. Den lå få hundrede meter fra den gamle borg, og nævnes allered 1354, så der har næppe været tvivl om at Valdemar Atterdag hurtigt har villet hævde sine interesser i området.

At sikre indtægter og kontrol med købstaden var af betydning. Hermed fik man også nærmere adgang til den lille havn for enden af vigen, der forbandt Nygård med Kattegat. Trollebjerghavn skal have været i brug op i 1500-tallet, velsagtens indtil Nygårds Len blev knyttet til Kalundborg, og havnen mistede sin betydning. Men endnu i 1805 har skibe kunnet sejle ind til Nygård. Bl.a. havde salg af indsamlede fugleæg, som blev sejlet til Helsingør og solgt der.

I perioden 1419-1518 var Nygård Herregård pantsat til Roskilde bispestol, der 1440 forlenede den til Saxe Pedersen og 1461 til Hebele Lydikesdatter og hendes søn Oluf Pedersen Gyldenstjerne, som endnu havde den i 1480.

Senere lensmænd var Hans Griis fra 1499 og Laurids Jensen Baden fra 1513.

Men det var især Valdemar Atterdags navn der knyttedes til stedet. Sagn fortæller, at Nygård var hans jagtslot, at hans holstenske dronning Helvig holdtes indespærret her, enddog at Margrethe I blev født i Nygård. I århunderede fortalte almuen på stedet om Kong Volmers vilde ridt, men samme historie fortaltes fra Gurre til Vordingborg, og sagnene har næppe historisk værdi.

I 1541 fik Anders Rælike overdraget Nygård tillige med en lille mølle og 20 gårde, og efter hans død blev enken Eline på gården.

Kong Frederik den II. brugte tit Nygård Herregård som Jagtgård.

Nygård Herregård havde siden middelalderen været sæde for kongens foged for Nygårds Len.

Lenet blev nedlagt og selve gården bortfæstet i 1556, men en bestemmelse fra 1581 angav fremdeles at fæsteren "når kongen kommer did, uden betaling skal forsyne denne med strøelse og hø til hans egne heste". Og af kancelliets brevbøger fremgår, at Frederik II jævnligt tog ophold på gården.

Et andet opholdsted var Gelstrup Herregård, som Frederik II også tit besøgte.

Nygård Herregård, der i 1581 var blevet forlenet til en tidligere foged på Esrum Kloster, Søren Olufsen, blev en snes år senere fraflyttet, da fogeden "på grund af alderdom ikke mere kan holde bønderarbejdet ud", og derfor slog sig ned i Nykøbing.

1613 blev stedet fæstet bort til nogle bønder, dog uden møllen og Borrevang, hvorefter landsbyen Nygård opstod.

1661 overtog herredsfoged Jens Michelsen den.

1664 blev Nygård Herregård imidlertid, blandt meget andet gods, udlagt til rentemester Henrik Müller som betaling for sine tilgodehavender for kronen, og Henrik Müller lagde påny Borrevang under gården, tillige med Torups jorder ved Nykøbing Sjælland, og samtidig skiftede gården navn til Drøsselholm.

Kildehenvisning: Borgene ved Nygård af Klæbel 1981. Kongelig Jagt i Odsherred af Kurt Sørensen 1986.--SOC 29. sep 2011, 14:15 (CEST)