Brøns Odde

Vraget - og forliset ved Sjællands Odde den 6. januar 1948.

Den 29. December 1947 k1. ca. 21.00 afgik slæbedamperen S/S Castor af København fra Hundested Havn med den 308 brutto register tons store læggter "Brøns Odde" af København mod Randers. Lægteren var usædvanlig, den var bygget af jernbeton i 1944 og ikke som almindeligt af stål og jern eller træ. Lægteren var af samme grund tungt håndterlig. Den var ballastet i henhold til bestemmel serne for bugsering over åbent hav for sådan et fartøj.

Såvel slæbedamperen som lægteren var ejet af et partsrederi med kun to partshavere, det var skibshandler Rudolf Hermann Louis Nicolai, 38 år gammel, og Kystskipper og Skibshandler E. Hjalmar Olsen fra Assens. Ingen af rederne var ombord i de 2 omtalte fartøjer, da den skæbnesvangre rejse startede. S/S castor havde 4 mands besætning og på lægteren Brøns Odde befandt der sig 2 mand til manøvrering og til håndtering af slæbetrossen. Denne bemanding var helt i overensstemmelse med regulativet for begge fartøjer, ligesom begge fartøjer var synet og godkendt af Statens Skibstilsyn.

Eneste minus ved de 2 fartøjers helbred var, at S/S Castors kedel var udtjent, og derfor klausulbelagt til kun at måtte holde et mindre damptryk, end da kedlen sidst blev god kendt. Mindre damptryk giver jo mindre maskinkraft, men ifølge Statens Skibstilsyn skulle det reducerede damptryk, som S/S Castors kedel måtte yde, være rigeligt til at dampmaskinen kunne udvikle de HK, som var nødvendige til et bugserarbejde som det her påbe gyndte. Der skulle altså ikke være materielle årsager til begge fartøjers senere forlis.

Ved fartøjernes afsejling fra Hundested var alt ombord som det skulle være, og ingen anede nogen fare for vejret, så det så ikke ud til at volde problemer, men det skulle snart blive anderledes. Da S/S Castor med Brøns Odde i roligt slæb den 30. december 1947 kl. ca. 1.30 var kommet klar af Hesselø, blæste det op og søen rejste sig. Meget hurtig blev vejrsituationen helt forandret. Det kulede op til en nordlig snestorm og sigtbarheden faldt til nul.

Præcis i denne svære situation sprang slæbetrossen. Lægteren Brøns Odde gik i drift og forsvandt i snetykningen. Da S/S Castor ikke havde radar og ingen radio, var al forbindelse mellem de to far- tøjer borte. Der indtraf en midlertidig opklaring i vejret, og fra S/S Castor var man så heldig at få øje på Brøns Odde og konstatere, at den havde ladet sit anker gå. S/S Castor sejlede derfor så tæt på lægteren, som man turde og blev liggende der, mens man afventede en bedring i vejret og navnlig sø situationen, dvs. at den høje og voldsomme bølgegang skulle lægge sig.

I stedet for at lægge sig tiltog stormen i styrke, og Brøns Oddes anker kunne ikke holde den på positionen. Lægteren drev af i sydvestlig retning med sit anker slæbende hen over havbunden. Af hensyn til dybdeforholdene og den stærke strøm og søgang turde S/S Castor ikke følge efter lægteren, som derefter forsvandt i mørket og ny snefog.

Da det lysnede næste dag begyndte S/S Castor straks at lede efter sit forsvundne slæb, og det tog ikke lang tid at finde det. Lægteren var strandet kl. ca. 19.20, tog grunden og stod hurtigt fast den 30. december 1947 ved Yderby Lyng pa østsiden af Sjællands Odde, helt præcis mellem Stenlejerne, Sjællands Odde og Gniben, hvor den stadig ligger her i oktober 1995. Det er ikke mange vrag, som er ovenvande, der kan prale med så lang en "levetid". S/S Castor loddede sig forsigtigt indefter mod sin havarist, men at komme helt ind til den var ikke muligt. Da føreren af Castor havde dannet sig et overblik over situationen sejlede han S/S Castor til Odden Havn, hvor man lejede sig en solid jolle, samt underrettede rederi og myndigheder om, hvad der sket. Derpå sejlede S/S Castor med den lejede jolle på slæb påny ud til strandingsstedet, hvor slæbebåden lagde sig for anker og derpå etablerede forbindelse med Brøns Odde via jollen så snart vejret tillod det.

Der var ingen risiko for de to besætningsmedlemmer på lægteren. Begge ejere af skibene kom til stede på Odden Havn, hvor de blev afhentet og sejlet ud til Brøns Odde.

Skrevet af Anker Brinks, læs mere på Grundejerforeningen Klitrosebugtens hjemmeside. Anker Brinks artikel bygger igen på en beretning skrevet af Jørgen Nielsen (Denne beretning er Odsherred Lokalarkiv i besiddelse af).