Asmindrup Jagtgård

I 1600-tallet var det Jagtgården i Asmindrup der kom til at tjene både som kongeligt opholdssted og støtte for lensforvaltningen i det nordlige Odsherred.

Jagtgårdsmændne på gården fik øjensynlig pålagt at føre tilsyn med de kongelige vildtbaner, og blev derved en slags skovriddere.

1630 fik Jørgen Kortsen fra Ellinge, af Christian IV, således bestalling som Skovridder i Odsherred; han skulle "have tilsyn med kongens vildtbane, skovene og dyrene i Odsherred, så at ingen kommer derind undtagen kongens jægermester og de skytter, som får befaling derom af denne".

En halv snes år senere (1639) overgik embedet til Jørgen Christensen, og kongen indskærpede ved den lejlighed, at han som skovridder skulle "have tilsyn med hvad der udvises og hugges i kronens skove, være til stede, når det udvises af skovfogederne, og selv mærke det".

Lønnen var nu otte rigsdalere årligt, samt halv hofklædning, halvt foder og mål på en hest, tillige med to kurantdalere om måneden i kostpenge. Og videre bestemte kongen, at den gård, som den tidligere skovridder havde beboet, og for sin bestillings skyld haft kvit og frit, skulle lægges under Dragsholm Len. Formentlig var der tale om Jagtgården i Asmindrup, som kongen hermed tilkendegav at han ikke længere havde brug for til jagtformål. Christian IV var da togogtres år.

Efter skovriderens død i 1645 stod stedet tomt i et års tid, og huset mistede herunder bådee vinduer og døre, lofter og paneler, der blev meldt stjålne.

Den nye skovridder måtte således forny boligen inden han kunne flytte ind. I 1661 blev der foretaget synsforretning på stedet, og kornhuset blev nu repareret for nedblæste tagsten.

Netop dette år blev embedet som skovrider overdraget Mathias Røder ved kongelig bestallingsbrev. Ganske vist havde han da virket i embedet en del år og beboet jagtgården, men efter Svenskekrigene blev det formelle bragt i orden, og skovridderen fik nu en gage på 80 rigsdalere om året, foruden at han boede "uden afgift" på gården.

Da han døde i 1680, udnævntes Henril Raabe som hans efterfølger, men døde efter 4 års forløb som den sidste skovrider i Asmindrup. Skovembedet blev herefter flyttet til Ulkerup i Egebjerg sogn, hvor størstedelen af kronens skove lå.

"Jægergården" nævntes i matriklen fra 1688, men ikke i indberetningen til Hoffmanns Fundationer i 1757, ejheller i Erik Pontoppidans Danske Atlas (1774). Allerede i matriklen fra 1664 hed det at Jagtgården var "noget bygfældig", så det ligger nær at antage at den, efter den sidste skovriders død, påny lå ubeboet og udsat for nye tyverier, hvorefter den snart gik i forfald og sluttelig med nedrevet.

Kildemateriale: Uddrag af Kongelig Jagt i Odsherred af Kurt Sørensen 1986.--SOC 29. sep 2011, 15:48 (CEST)