Overtro i Asnæs sogn

Overtro i Asnæs sogn i Odsherred.

I Rishøj ved Tolsager skal der være begravet en stor mand som hed Riis.

Der blev også sagt, at der var en guldkæde, som nåede tre gange rundt om bakken.

+

På præstelodden i Asnæs skal der have været en underjordisk gang.

+

Der fortaltes, at der i sin tid i Tolsager var tolv gårde, og deraf skal byen have fået sit navn.

Men de brændte så, og der blev da kun bygget de 8, som nu er (1918).

+

Henrik Mortensen i Høve: På den plads, hvor mit sted er lå der en større sten, som kaldtes "Kræmmerstenen".

+

Rasmus Larsen i Høve sagde, at de tjørn, som stod nede på Langhøj, måtte ikke blive fjernede, for så skete der uheld.

Dette havde hans moder også holdt på.

+

Hans Henrik Jensens i Høve: På vor lod var der oven for engen en stor tjørnebusk.

Da man ville rydde den, blev der sagt, at det kunne ikke gå an, for så ville kreaturerne blive syge.

+

På Klaus Jacobsens lod i Åstofte var der en stor tjørn.

De fik så meget uheld med kreaturerne der i Gården.

Kristoffer, som gik og arbejdede der, sagde at han var sikker på, at det var kommen af, at de havde ryddet den tjørn.

+

Aftenen før Skærtorsdag skulle alle skaderne samles tillige med heksene på Bloksbjerg.

Den nat kunne man derfor ikke hitte nogen skader.

+

Når de skulle til kirke Skærtorsdag, og da ubemærket havde med i lommen det første æg, som en kylling havde lagt, så kunne de der se heksene.

Disse havde en sælle, spand eller bikube over hovedet.

+

De gamle satte over dørene "angestål" (kniv eller nål, der var gået itu), så kunne ingen onde ånder gøre noget.

+

Om torsdagen huede de ikke at begynde på nyt arbejde.

+

Der var aldrig nogen af de gamle, der smed "træskoviskerne", uden at de først spyttede på dem.

+

Vi måtte ikke fløjte når vi var ude at sejle, for så fik vi storm.

+

Anders Eriksen i Høve sagde: "Bare vi ikke får storm Helligtrekongers nat, for så får vi krig".

+

Når man skulle ud at rejse, var det heldigt først at møde et mandfolk, men uheldigt hvis man først mødte et kvinfolk.

+

Når de gik ud at fiske, så kunne de ikke lide at møde et kvindemenneske, for da fik de ingen ål, men kun "ålekællinger" (ålekvabber), (Asnæs).

+

Skulle en vogn smørres, da måtte man begynde med det højre forhjul.

+

Når man pløjede med hjulploven hos Anders Eriksen i Høve, så kunne han ikke lide, at man skrævede over plovåsen.

+

Hvis kniven lå med æggen indad, så betød det ufred i huset.

+

Når de lagde øksen på bordet, så kunne manden og kvinden på det sted ikke "forlis" (forliges).

+

Når de havde gæstebud (bryllup) den samme dag, der var begravelse, så fik de aldrig nogen børn til at leve.

+

En frugtsommelig kvinde måtte ikke se lig, for da fik barnet ligfald.

+

En frugtsommelig kvinde måtte ikke kigge ind ad et nøglehul, for da blev barnet skeløjet.

+

Når man skættede, måtte særlig en frugtsommelig kvinde ikke, når hun gik derfra, hænge lokken på skættetøjet, for så fik barnet hareskår.

+

Lyset var om natten ikke slukt, hvor der var barn, som ikke var døbt. Ellers kunne trolden komme og forbytte det.

+

Smedens kvinde ved Rødhøj vågnede en nat ved, at hun hørte et barn græd nede ved døren.

Efter først at have fornemt, at hendes barn ikke lå i vuggen, fandt hun det nede ved døren.

Hun mente at trolden ville have forbyttet det.

+

Når vi som børn snurrede rundt på hælen, og derved dannede et hul i jorden, sagde moder, at vi fik navlespor.

Men spyttede vi tre gange i hullet, gjorde det ikke noget (Tolsager]].

Kilde: Folkesagn og Folketro i Odsherred af Lars Andersen 1918.--SOC 28. mar 2013, 14:37 (CET)