Ny Kro

Ny Kro i Svinninge, Asmindrup sogn, Odsherred.

I år 1800 indgav John Gad fra Højby en ansøgning til Kong Christian 7. om lov til at holde værtshus på Gl. Nykøbingvej (i dag nr. 124).

Han havde indtil da været husmand i Højby, men havde altså nu fået lyst til at drive kro.

Ansøgningen blev sendt til Rentekammeret via amtmand Løvenskjold, der anbefalede den, og 19. december 1800 udstedtes en kgl. krobevilling, hvori det hed: at Kongen "efter allerunderdanigst gjort ansøgning og der over indkommen erklæring allernådigst har bevilget og tilladt, ligesom Vi og, i kraft af Vores under 4. februar 1771 ergangne allerhøjeste resolution, hermed bevilger og tillader: at John Gad af Højby må ved det ham opbygte hus ved landevejen fra Svinninge til Nykøbing Sjælland i Ods Herred for hans levetid holde værtshus, og de rejsende med fornødne logomenter samt spise-og drikkevarer til nødtørftighed og for en billig betaling sammesteds betjene, imod deraf at svare til Vores kasse i årlig afgift 5 rigsdaler (rd.), som i rette tid erlægges".

Det hus, kromand Gad havde bygget, blev i marts 1801 takseret til indlemmelse i brandforsikringen. Huset, der var opført af fyrretømmer og ler, havde 6 fag. Der var et stuekammer med bræddegulv, et køkken, et bryggers og et spisekammer. Varmen kom fra en jernbilægger-kakkelovn samt en skorsten af brændte og rå sten. Huset vurderedes til 270 rd.

Ved folketællingen opregnedes fire personer i krostedet: John Gad, der var gadeløs husmand og kromand, hustruen Sidse Pedersdatter, 36 år, samt børnene Svend på 5 og Ane på 3år.

Stedets næste ejer blev Rasmus Andreasen, som 26. februar 1804 fik skøde på kroen for den nette sum af 1.399 rd. I løbet af anden halvdel af 1805 gik han i gang med at bygge om og til. Stuehuset blev udvidet med 5 fag. Det rummede nu en storstue, et gæstekammer, en skænkestue, et øl-og brændevinskammer, et sovekammer, tørvehus og kostald. Der nævnes dog intet om køkkenfaciliteter, men der må have været det.

Udover det udvidede stuehus var der også kommet en tilbygning ved den nordre ende til. Den lå ud til vest og bestod af 4 fag, indrettet til indkørselslade eller stald for rejsende og forsynet med to dobbeltdøre.

5 år senere kom der endnu en tilbygning, denne gang ud til øst. De 5 nye fag, der opførtes i sensommeren 1810, indeholdt lo og tørvehus.

I 1827 mageskiftede Andreasen sin jord med naboen, gårdmand Hans Nielsen. Kromanden og bonden byttede jorde, så kroens selvejendomslod på 3 tdr. land og kromandens fæstelod på 3,2 tdr. land, kom til at være placeret ved siden af hinanden.

Efter nu at have været kromand i 26 år mente Rasmus Andreasen, at det var på tide at gå på pension. Han solgte derfor sin kro til Johan Bie Aagesen i juli 1830, og for ejendommen samt kroherlighederne måtte Aagesen betale hele 3.500 rigsbankdaler. Hvad han har foretaget sig, før han kom til Svinninge, vides ikke, men han var allerede fast etableret med kone og fem børn.

Omkring 1822 havde han giftet sig med den syv år yngre Karen Marie Jensen, og sammen havde de Severin Nicolai, Agathe Johanne, Nikoline Severine, Christian Ludvig og Charlotte Kristine. Det gik åbenbart godt for ham som kroejer, og ved folketællingen i 1834 betegnes han som kromand og sognefoged med to tjenestefolk. Desværre varede lykken ikke længe, for i oktober 1834 døde han, kun 48 år gammel.

Enken ønskede åbenbart ikke selv at drive kroen, og efter at have sørget over sin første mand, giftede hun sig i oktober 1837 med enkemand, gårdfæster Lars Jacobsen af Højby. Ægteskabet blev dog en kortvarig affære for begge to, for i november 1839 bevilgede Dragsholm birks forligskommission hende separation. Parterne aftalte at gå hver til sit og medtage det, de havde bragt ind i ægteskabet: Lars beholdt sin gård og Karen Marie sit krohus.

En måned efter separationen havde Karen Marie besøg af brandtaksationsmænd, der vurderede bygningerne til i alt 1.170 rdl.

Karen Marie stod nu med en nyvurderet ejendom, og da sommeren 1840 kom, solgte hun Ny Kro til kromand Jens Peter Petersen i Fårevejle for 3.825 rdl.

Petersen havde imidlertid nok i sin egen kro, og han afsluttede derfor en lejekontrakt med den 41-årige Lars Hansen Holm, som hidtil havde opholdt sig i Frederikshus. For en årlig leje på 200 rdl., forsvarlig vedligeholdelse af kro og jordlod samt betaling af ejendomsskatter, kunne Holm så indkassere hele kroens fortjeneste.

I efteråret 1845 besluttede Jens P. Petersen at skille sig af med kroen, og han opsagde Holm. Husmandssønnen Jacob Larsen fra Højby gav Petersen et så godt tilbud, at de kunne afslutte en købekontrakt i oktober samme år. Da Larsen havde erlagt en del af købesummen kontant og i øvrigt overtaget pantegælden i ejendommen, fik han 31. januar 1846 skøde på den 4 tdr. land store kroejendom. Købesummen var på 700 Rigsbankdalere, samt en årlig afgift på 1 tønde byg til matr. nr. 1 Svinninge. Da Jacob Larsen således var kommet til erhverv og ejendom, kunne han gifte sig med sin udkårne, den et år yngre Ane Nielsen fra Nr. Asmindrup.

I foråret 1856 gik Jacob Larsen i gang med at bygge et nyt krohus, en ny længe i syd og en ny rejselade, og i juli samme år stod det hele færdig til vurdering i brandforsikringen.

Stuehuset var på 18 fag, 26 m langt og 10 m dybt. Huset, der var grundmuret og havde murede gavle, stod på en muret kampestensgrund. Taget var dækket med tegl, der var både enkelt-og dobbeltvinduer og 8 dobbeltdøre samt 3 skorstene. Fra syd var huset indrettet således: 4 fag til stue og 2 kamre, 3 fag til gang og stue, 3 fag til stue og kammer, 4 fag til skænkestue og l kammer, 2 fag til indgang, kammer og køkken samt 2 fag til 2 kamre og bryggers. Til materialet var der medgået 2.800 rd., til transport 200 rd. og til arbejdsløn 800 rd. Vurderingssummen for det nye og prægtige stuehus blev 4.860 rd. Den søndre længe på 12 fag med klinede vægge og stråtag var indrettet til kammer, lo og lade. Materialerne dertil havde kostet 400 rd., arbejdslønnen udgjorde 70 rd. og transporten 30 rd. og vurderingssummen blev da også 500 rd. Rejseladen, der lå på den modsatte side af landevejen, havde murede gavle og sider. Den 12 fag store bygning havde kostet 1.500 rd. at opføre og blev også vurderet til dette beløb. De øvrige bygningen var uforandrede og indgik i den samlede vurderingssum, der lød på 6.140 rd. De gamle bygninger fik dog ikke lov til at stå længe, eftersom en ildebrand i juli 1859 fortærede dem, og svinestien rev Jacob Larsen samtidig ned. For en tid bestod ejendomskomplekset af stuehus, søndre længe og rejselade, men i 1861 kom der en nordre længe til, beregnet til heste-og kostald.

Igennem 1870'erne og 1880'erne begyndte det at gå skidt for kroejer Larsen, og han optog lån i ejendommen, men da han hverken kunne betale afdrag eller renter, begærede hovedkreditoren, en kontorchef L. Floran, tvangsauktion.

Ved tvangssalget i marts 1895 overtog kontorchefen Ny Kro, og Jacob Larsen flyttede til Eskilstrup pr. Vig, hvor han døde 91 år gammel; og dermed ophørte kroen efter 95 års virke.

1896 rykkede kontorchefens 30-årige søn Karl Gothard Floran ind sammen med hustru og adoptivbarn. Krojorden blev lagt sammen med andre jordstykker i Svinninge og er siden blevet drevet som en del af gården "Nygård".

Uddrag af historien fortalt af Christian Larsen.

Kilder: Dragsholm Birk: Skødeprotokoller og skifteprotokoller. Ods Herreds Branddirektorat: Taksationsprotokoller og brandforsikringsprotokoller (Landsarkivet). Folketællinger 1801-1901. Rentekammerets kammerkancelli 1773-1840: Relations- og resolutionsprotokol 1800 (Rigsarkivet). Matrikelkort over Ny Kro 1828 (kopi i Lokalhistorisk Arkiv). Jens Holmgaard (udg.): Bonden, kirken og kroen. Provste-og præsteindberetninger 1773 fra Sjællands Stift om helligdagenes forsømmelse og vanærelse. Odense, 1993. Uddrag af Trundholm Lokalhistorisk Forenings blad nr. 4 – 1998.--SOC 10. feb 2013, 14:28 (CET)