Nordstrand

Nordstrand

Man forstiller sig næppe at de nu tætbevoksede og bebyggede strækninger langs kattegatkysten endnu omkring 1850 lå aldeles øde, uden et hus eller et eneste træ. Her var bare sand, strandsøer og moseagtige arealer, og indimellem lå der lyngområder.

Men nye udviklingslinier begyndte at tegne sig. Først og fremmest så folk i Nykøbing muligheder for at etablere et badested ved Nordkysten, og efter et par års overvejelser stiftedes i 1896 aktieselskabet Nykøbing Sjællands Kattegatbad. I 1903 kunne man bygge et beskedent badehotel ved Nordstrand.

Det lille hotel blev snart et yndet udflugtsmål for Nykøbing-borgerne, ligesom det blev besøgt af gæster fra hovedstaden, og et par år efter udvidedes det med glasvaranda mod nord og spisesal mod syd; I tilknytning hertil byggedes fire cottager, og på stranden opstilledes badehuse eller omklædningskabiner. Hotellet omtaltes i begejstrede vendinger i københavnske blade, der konkluderede at "et bedre og behageligere badested kan man vanskelig tænke sig". Det kan hænde, skrev man i 1906, at man træffer en del af vore bedste digtere og kunstnere, og i ferietiden er der koncerter og lignende mindst tre gange om ugen.

Rigtig nok lå hotellet på den bare jord, og i et helt åbent terræn uden træer eller buske.

Blandt de tidligste gæster var forfatteren Jacob Paludan, der med sine forældre opholdt sig her som barn, og senere huskede det som et paradis, hvor man kørte "i Landauer ud til den øde beliggende Nordstrand og "Kattegatbadet".

Valdemar Willumsen var sammen med sin kone, revykunstneren Ayoë engageret til hotellets aftenunderholdning for gæsterne. De boede i en af cottagerne, som folkeviddet døbte tricotager. Efter en sæson på badehotellet blev de det fø'lgende år forældre til den senere så kendte pianist Ole Willumsen.

På hovedgaden i Nykøbing kunne man hyre "en stor moderne automobil" så borgerne på dette felt kan prøve en køretur i dette måske fremtidens ideelle befordringsmiddel, og bilen huskes senere som et grønt vidunder, høj og udstyret med fine blomstergardiner. På turen til nordstrand der kostede 50 øre, hostede og stønnede motoren på den sandede vej, så bilen som regel måtte standse et par gange undervejs.

I Nykøbing kunne man efterhånden leje cykler med luftringe, og de handlende begyndte at opstille cykelstativer.

1915 ophørte hotellet for tiderne ændrede sig, og man fandt andre måder at feriere på, og hotellet blev ombygget til et sommerhus der fik navnet "Lyngbo".

I 1919 opførtes en kommunal sommerferierestaurant ved Nordstrand, som var en net bygning med omklædningskabiner, men da det viste sig at være en tabsgivende forretning overgik denne også til sommerhus.

Men nu begyndte de første sommerhuse at dukke op, og der var tilsyneladende forskel på om sommerhusene blev bygget af Nykøbing-borgere eller for folk, som boede længere væk. Sidstnævnte flyttede jo på landet med husgeråd og tyende, og måtte have mere plads end Nykøbing-borgerne.

desuden var det de første år sådan, at flere huse ved Nordstrand blev opført af bygherrer, som stammede fra Nykøbing, men havde deres virke ande sted, men gerne ville bevare deres tilknytning til området. Det gjaldt eksempelvis ejeren af Carlsgave, der blev direktør i ØK, eller den senere minister K. K. Steincke og hans familie hvis huse gik i arv gennem generationer.

Einar Andersen havde i 1916 etableret en tegnestue i Nykøbing efter at have afsluttet byggeriet af Statens Sindssygehospital syd for byen, og i de efterfølgende år stod han for opførelsen af adskillige by- og land-huse på egnen.

I 1918 annonceredes store strand- og skov-grunde til salg ved Klitborg. Så fulgte udstykninger i Vibo Plantage, dernæst af Skærby-arealerne i 1930-erne. I 1926 suppleredes overnatningsmulighederne af en nyåbnet campingplads ved Nordstrand.

Et par årtier senere var hele kyststrækningen som forvandlet.

Kildemateriale: Uddrag af historien om Nordstrand af Kurt Sørensen.--SOC 23. jun 2011, 19:59 (CEST)