Forskel mellem versioner af "Grønlandshuse"
SOC (diskussion | bidrag) m |
SOC (diskussion | bidrag) m |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | [[Fil:Grønland.jpg|300px|thumb|left|Udsigt til Grønland 1895. - Billedet er taget fra Kongsørehøj. - Fotograf: Søren Bay, Asnæs.]]Samling af huse i Egebjerg sogn, | + | [[Fil:Grønland.jpg|300px|thumb|left|Udsigt til Grønland 1895. - Billedet er taget fra Kongsørehøj. - Fotograf: Søren Bay, Asnæs.]]Samling af huse i [[Egebjerg sogn]], [[Odsherred]]. |
| + | |||
| + | Betegnelsen Grønlandshuse er af nyere oprindelse. Således ses navnet først anvendt på et generalstabskort fra 1895. Post- og telegrafadressebogen har navnet med fra 1916, mens det først er med i Trap Danmark's 4. udgave fra 1920’erne. | ||
Stednavnet Grønlandshuse kommer sandsynligvis af, at forleddet "Grønland-" er et substantiv med betydningen "jord, der er udlagt til hvile". Og Grønlandshuse så er den samling huse, som er blevet bygget på denne "brakjord". | Stednavnet Grønlandshuse kommer sandsynligvis af, at forleddet "Grønland-" er et substantiv med betydningen "jord, der er udlagt til hvile". Og Grønlandshuse så er den samling huse, som er blevet bygget på denne "brakjord". | ||
| Linje 5: | Linje 7: | ||
En lignende forklaring kan læses i erindringsbogen ”Fra Træskoen til Rigsdagen” af landstingsmand, fisker [[Severin Hansen]], Hølkerup, som var født og opvokset i Grønlandshuse. Han skriver i 1950 om sit barndomshjems beliggenhed: | En lignende forklaring kan læses i erindringsbogen ”Fra Træskoen til Rigsdagen” af landstingsmand, fisker [[Severin Hansen]], Hølkerup, som var født og opvokset i Grønlandshuse. Han skriver i 1950 om sit barndomshjems beliggenhed: | ||
| − | ”Der er noget særligt ved dette sted, også fordi huset ligger midt i et lille husmandsrige for sig selv, som består af 13 selvstændige små husmandsbrug fra 5 til 10 td. Land. | + | ”Der er noget særligt ved dette sted, også fordi huset ligger midt i et lille husmandsrige for sig selv, som består af 13 selvstændige små husmandsbrug fra 5 til 10 td. Land. |
| + | |||
Dette er nu alt sammen veldyrket jord i modsætning til for ca. 100 år siden, da det lå hen som overdrevsjord og tilhørte gårdene længere oppe i sognet. Når man fra gammel tid og endnu kalder denne samling husmandssteder for ”Grønlandshusene”, må grunden være, at disse marker før var ubebyggede og yderligere lå meget afsides i sognet og helt ned mod fjorden; denne afsides beliggenhed er den egentlige grund til navnet ”Grønland”. ” | Dette er nu alt sammen veldyrket jord i modsætning til for ca. 100 år siden, da det lå hen som overdrevsjord og tilhørte gårdene længere oppe i sognet. Når man fra gammel tid og endnu kalder denne samling husmandssteder for ”Grønlandshusene”, må grunden være, at disse marker før var ubebyggede og yderligere lå meget afsides i sognet og helt ned mod fjorden; denne afsides beliggenhed er den egentlige grund til navnet ”Grønland”. ” | ||
Versionen fra 29. jul 2012, 13:59
Betegnelsen Grønlandshuse er af nyere oprindelse. Således ses navnet først anvendt på et generalstabskort fra 1895. Post- og telegrafadressebogen har navnet med fra 1916, mens det først er med i Trap Danmark's 4. udgave fra 1920’erne.
Stednavnet Grønlandshuse kommer sandsynligvis af, at forleddet "Grønland-" er et substantiv med betydningen "jord, der er udlagt til hvile". Og Grønlandshuse så er den samling huse, som er blevet bygget på denne "brakjord".
En lignende forklaring kan læses i erindringsbogen ”Fra Træskoen til Rigsdagen” af landstingsmand, fisker Severin Hansen, Hølkerup, som var født og opvokset i Grønlandshuse. Han skriver i 1950 om sit barndomshjems beliggenhed:
”Der er noget særligt ved dette sted, også fordi huset ligger midt i et lille husmandsrige for sig selv, som består af 13 selvstændige små husmandsbrug fra 5 til 10 td. Land.
Dette er nu alt sammen veldyrket jord i modsætning til for ca. 100 år siden, da det lå hen som overdrevsjord og tilhørte gårdene længere oppe i sognet. Når man fra gammel tid og endnu kalder denne samling husmandssteder for ”Grønlandshusene”, må grunden være, at disse marker før var ubebyggede og yderligere lå meget afsides i sognet og helt ned mod fjorden; denne afsides beliggenhed er den egentlige grund til navnet ”Grønland”. ”
Kilder: Afdelingen for Navneforskning, Københavns Universitet, og Odsherred Lokalarkiv.
