Vig Bageri

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
Vig Bageri omkring 1959. - Fotograf: Ukendt.
Vig Bageri, Hovedgaden 15, Vig by, Vig sogn, Odsherred.

Vig Bageri grundlagdes 1897.

J. L. Jensens Bageri og Konditori i Vig er byens ældste forretning i denne branche. Det beskæftiger nu 4 Mand.

Jens Ludvig Jensen, bagermester, er født 1860 i Kelstrup.

Lært hos Madsen i Høve.

Etableret i Gundestrup fra 1889-93.

Bestyrer af Kollekolle Andelsbageri fra 1893-97, derefter i Vig.

Jens Ludvig Jensen døde 1916.

Derefter blev bageriet overtaget af sønnen Jens Ludvig Jensen.

Jens Ludvig Jensen startede sammen med en gruppe bagere Coba Is (bagermestrenes Iscremfabrik) i Høng.

I 1933 stillede han en lille kiosk op på Jyderup Lyng som senere blev til Restaurant Strandlyst.

I 1939 solgte Valborg og Jens Ludvig Jensen bageriet for at hellige sig deres nye tilværelse som restauratører.

Den lille kiosk eksisterer stadig, er restaureret og findes på en grund på Ericavej.

Derefter blev bageriet 1939 overtaget af bagermester Erik Petersen, født 21 marts 1900, der 1923 kom til Vig.

Han kom som ung fra fødebyen Århus til Højby, hvor han nogle år arbejdede hos bagermester Chr. Petersen.

Hustruen, Else, traf han i Dianalund, hvor han var mestersvend på Brødfabrikken, inden han kom til Højby.

Efter giftemålet flyttede parret til Nykøbing Sjælland, hvor Erik Petersen arbejdede et par år på Nykøbing Sj. Brødfabrik.

Efter et kort ophold i Høje Tåstrup og Hørve overtog parret 1938 Ludvig Jensens bageri og forretning på hovedgaden 15 i Vig.

Erik Petersen var i mange år skiftevis formand og kasserer for Vestsjællands Bagermesterforening, og blev 1971 udnævnt til æresmedlem.

Hustruen, Else, har været med i Rebecca-logen i Holbæk, og sluttede op om den nye Rebecca-loge, der var under dannelse i Nykøbing Sjælland.

1974 den 1. mats solgte de forretningen til Holger Frederiksen, hvorefter han og hustruen flyttede til deres nye hus på Tjørnevænget..

Deres datter og svigersøn fortsatte i forretningen under den nye ejer.

Holger Frederiksen er gift med Kathrine Frederiksen.

Holger Frederiksen var 39 år ved overtagelsen, er uddannet i Grevinge, har i 3 år sejlet som kok og bager, og har haft det samme erhverv i de seneste 5 år i Grønland.


Kilde: Sjællandske Byer og Deres Mænd, udkommet på National-Forlaget 1918. - Oplysningerne er fra Carl Hansen, barnebarn af Valborg og Jens Ludvig Jensen. - Holbæk Amts Venstreblad 16. marts 1960 og 2. februar 1977, 18. marts 1975 og 2. mats 1974.--SOC 15. feb 2013, 15:14 (CET)