Vesterlund Pedersens Købmandsforretning
Vesterlund Pedersens Købmandsforretning, Nyrup, Klintvej, Højby sogn, Odsherred.
1964 den 24. marts åbnede købmand Verner Vesterlund Pedersen en stor købmandsforretning i Nyrup, med selvbetjening.
Vesterlund har delvist været med i opbygningen sammen med en bror, der er fagmand.
Vesterlund kommer fra Holbæk, og er uddannet i en læderhandel. Senest har han været beskæftiget i Glostrup, og på Amager.
Foruden den store moderne købmandsbutik med selvbetjening, er der også et særskilt ismejeri.
Butikken har en gulvplads på 60 kvm, og ismejeriet på 16 kvm, og så er der 48 kvm kælder, samt privatbolig med en enkelt stue.
Tre år efter har han stor succes, med en omsætning på over en halv million kroner.
Desværre må han holde op på grund af sygdom i familien.
1966 den 1. november har Nyrup Brugsforening overtaget supermarkedet.
Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 25. marts 1964 og 3. oktober 1966.--SOC 26. jan 2014, 01:08 (CET)