Vesterbro 10
Vesterbro 10, matr. nr. 1f, Nykøbing Sjælland.
Forhuset skal angiveligt være opført 1897, hvilket passer godt med gesimsprofilet. I forhusets vestre fag var tillige kontor med højt butiksvindue.
Baghusets opførelse er uklar, men kan ligge tilbage i 1840-50erne.
Grundmuret hus i syv fag heraf de fem af ens bredde, og det vestre bredere.Teglhængt heltag med en skorstenspibe. I tagfladen mod gaden er to zinkklædte kviste med buet tag, mod gården et ditto.
Facaden er nu overalt hvidmalet, men synes tidligere at have stået i blank mur med hamborgfuger.
Ved det østre skel er en grundmuret halvtagsbygning med papklædt tag. Den var indrettet til vaskehus og senere tillige garage.
Bagerst i gården ligger en bygning, der må have været et baghus til foregående, men nu nummereres under Vinkelvej.
Huset er grundmuret af flensborgsten med teglhængt heltag hvori er to gamle skorstenspiber.
I husets vestende er spor efter en port. På nordsiden er udfor østenden en lude.
Ejendommen ejedes på et tidspunkt af vognmand Harald Gunnar Buus.
Kildehenvisning: Forsøg på en bygningsregistrant for Nykøbing Sjælland af Jørgen Gantshorn sidst i 1980erne.--SOC 2. jul 2012, 22:30 (CEST)