Thorvald Ebbesen Grue
Han er født 23. december 1885 i Vejen.
Uddannet ved handel, ansat i Landmandsbankens Hovedafdeling 1908.
Bestyrer af Landmandsbankens Nykøbing Sjælland afdeling 1920.
Repræsentant for Statsanstalten for Livsforsikring 1925.
Medlem af byrådet i Nykøbing Sjælland for Venstre 1929.
Medlem af Kasse- og Regnskabsudvalget, Havneudvalget, Ejendomsudvalget og Skolekommissionen.
Kilde: Danmarks Kommunale Forvaltning udg. af Selskabet ”Vort Samfund”, København.--SOC 6. okt 2012, 16:54 (CEST)
I Holbæk Amts Venstreblad den 1. april 1940 var der følgende omtale af bankdirektør Grue i anledning af hans død:
Bankdirektør Grue død under Jagt. Hunden stod Vagt ved sin Herres Lig, da man fandt ham i Aftes.
Bankdirektør T h. E. G r u e, Landmandsbankens Afdeling i Nykøbing, er i Gaar Eftermiddag pludselig død, ramt af et Hjerteslag. Han havde i flere Aar lidt af Sukkersyge. I Gaar Formiddag tog Bankdirektøren paa Sneppejagt, og han kom hjem til Frokost, hvorefter han atter tog af Sted, men lovede at komme hjem ved 14-Tiden. Da Overdyrlæge Vinding senere paa Eftermiddagen ringede til Grues Hjem for at høre om Jagtens Resultat, fortalte Fru Grue, at Manden endnu ikke var kommet hjem, og at hun var begyndt at blive ængstelig for ham. De aftalte derfor at tage ud for at se efter ham, hvis han ikke vendte hjem i Løbet af en halv Times Tid.
Lidt før Kl. 18 tog de ud til Jagtterrænet ved Rørvig. De fandt Direktørens Bil og begyndte straks at foretage en Afsøgning af de Steder, hvor Overdyrlægen vidste, al Jagten foregik. Lidt efter traf de et Selskab, som, havde set en gulplettet Hund løbe inde paa en Mark tidligere paa Eftermiddagen. Sammen med Bogholder Olsen, Firmaet Carl Jen en & Søn, gik Hr. Vinding over til Marken, og her fandt de Liget af Direktør Grue. Han laa udstrakt paa Ryggen, og Hunden laa tæt op ad ham. Overdyrlægen gik tilbage til Fru Grue og gav hende den triste Meddelelse om hendes Mands Død, medens Bogholder Olsen cyklede til den nærmeste Telefon og fik tilkaldt Ambulance. Fru Grue fulgte med til Sygehuet, hvor man konstaterede, at Døden var indtraadt flere Timer før som Følge af et Hjerteslag.
Direktør Grue blev 54 Aar gammel. Han havde været i Nykøbing i over 20 Aar. Han var begyndt som Kasrer, og da Direktør Boesen rejste i 1920, blev Grue udnævnt til Direktør. Gennem den lange Aarrække har han ned stor Dygtighed varetaget Bankens Interesser. Han deltog i del sidste Par Aar ikke meget i det offentlige Liv i Nykøbing, men var tidligere i to Perioder, indtil 1937, Medlem af Byraadet, valgt af Venstre. Han sad i Kasse- og Regnskabsudvalget, Havneudvalget og Skolekommissionen og var 1934-1937 Formand for Elektricitetsforsyningen.
Foruden Hustruen efterlader han en 20-aarig søn, der gaar paa Handelsskole.
--ses 30. aug 2013, 19:06 (CEST)