Thorsbjerggård, Engelstrup

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Thorsbjerggård, Engelstrup. Grevinge sogn, matr. nr. 6, areal 20,7 ha.

Gården ligger på den plads i byen, hvor den altid har ligget. Den var blandt de 3 gårde, som svenskerne brændte af 1658, og var den enste, der blev opført igen på samme plads.

Marken hører til Strandvangen, og følgende marknavne kendes: Følfods ås, Klintestykkerne, hvor der en gang lå 4 Kolsbjerg høje, hvoraf de 3 blev ryddet 1867, og den fjerde er overpløjet, endvidere findes Lersilyng ås, Smørdokt ås og en del af Kirkestætte ås, hvis højdepunkt er Thorsbjerg.

Omkring 75 meter øst for Thorsbjerg var det, at stenen med helleristninger fandtes indsat i et gærde. Stenen står nu i Nationalmuseets gård.


Mændene på denne gård er, så langt tilbage de kendes:

1. Hans Jensen, der fik den nyopbyggede gård ca. 1660. Han var sognefoged, og beholdt gården til 1706.

2. Anders Laursen, havde været avlskarl hos præsten. død 1740. Hans søn

3. Peder Andersen, født 1714, død 1752. Enken blev gift med

4. Niels Laursen, født 1721, død 1788. 1769 blev gården delt mellem ham og Peder Andersens søn, Niels, som fik gården Kolsbjerg. Niels Larsen døde 1788. Sønnen

5. Lars Nielsen, født 1765, død 1849. Han byttede i 1798 gård med

6. Gregers Andersen i Odstrup, død 1829. Hans datter blev gift med

7. Jens Madsen fra Gundestrup. Sønnen

8. Niels Jensen solgte 1868 til sin svigersøn

9. Villum Hansen, død 1895. Sønnen

10. Hans Hansen, død 1917, hvorefter broderen

11. Jens Hansen overtog gården. Han er født 1885, og har været elev på Emdrupborg Landbrugsskole.


Kilde: Grevinge Sogn, III bog, samlet af Anders Andersen.--SOC 21. jan 2012, 18:51 (CET)