Thermis forlis

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Thermis forlis, ved Hesselø.

Eller "Themis".

1949 den 23. februar kl. 03.30 forliste den lille damper "Thermis" af Hammershavn på Bornholm.

Den forliste 5 sømil sydøst for Hesselø og 5 af den 7 mand store besætning savnes.

Marinen deltog med 2 fly i eftersøgningen foruden flere skibe, og på stranden ved Hesselø blev etableret vagt.

M/S Odin og M/S Erik af Odense har meddelt, at de hver har reddet en mand fra det forulykkede skib.

Thermis var lastet med rullesten, og man formoder lasten har forskubbet sig i det hårde vejr.

En af de savnede var maskinpasser Ernst Henning Theodor Nielsson fra YderbySjællands Odde.

Han var født i Sverige 1892 og kom som ganske ung til søs, men bosatte sig siden på Sjællands Odde, hvor han i mange år arbejdede som lokomotivfyrbøder og maskinpasser på Stenværket.

Da dette under krigen 1940-45 lagde driften om, tog Henning Nielsson hyre på Thermis.

Han var for længst blevet dansk statsborger, var gift, og efterlader sig hustru og en 9-årig finnepige, som var adoptivbarn.

1949 den 4. marts fandtes liget af en ca. 35-årig mand, det var Helge Ahrent Beck Lauersen, Hvissinge, der var forhyret på "Thermis" for at skaffe penge til sin uddannelse som kunstmaler.

1949 den 7. juni fandt nogle fiskere Ernst Henning Theodor Nielsson druknet ved Klint. Han blev genkendt på sine tatoveringer.


Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 5. marts og 8. juni og 23. juli 1949.--SOC, 18. aug. 2018.