Forskel mellem versioner af "Stormandsgården ved Asnæs kirke"
SOC (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med ''''Stormandsgården''' Lige vest for Asnæs kirke lå Stormandsgården, og her kan ruinerne stadig ses i form af to stensatte kælderfundamenter, som blev udgravet i henho...') |
SOC (diskussion | bidrag) m |
||
| (2 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | + | Lige vest for [[Asnæs kirke]] lå Stormandsgården, som skulle være en bisperesidens, og her kan ruinerne stadig ses i form af to stensatte kælderfundamenter, som blev udgravet i henholdsvis 1904, og i 1929. I 1904 blev udgravet en 8x11 meter stor kælder opmuret af groft tilhuggede kampesten, og en trappe som førte fra nord og ned i kælderen. I 1929 blev der syd for den første kælder undersøgt en ny 6x6 meter stor kælder også opført i kampesten. I begge tilfælde var murerne så kraftige, at de måtte have båret en stenbygning over jorden. Desværre var der ved udgravningerne ikke tid til nærmere undersøgelser. | |
| − | + | Man ved, at Roskilde Bispestol ejede en hovegård i [[Asnæs]], og helt usansynligt at det er denne er det ikke. Biskop Peder der faldt ved Fodevig i Skåne 1134, rejste hovedbygninger på flere af Bispestolens Hovedgårde. | |
| − | Beliggenheden så tæt på [[Asnæs kirke]], og det forhold, at også kirken er opført af rå og kløvede marksten, er en stærk indikator for, at vi at gøre med en Stormandsgård opført på samme | + | Beliggenheden så tæt på [[Asnæs kirke]], og det forhold, at også kirken er opført af rå og kløvede marksten, er en stærk indikator for, at vi at gøre med en Stormandsgård opført på samme tid som kirkens ældste dele, d.v.s. i 1100-tallet. Stormanden i [[Asnæs]] havde altså stadig afgørende indflydelse på kirkebyggeriet. |
| − | I Roskildebispens Jordebog fra omkring 1370 omtales en hovedgård i Asnæs, og gården antages at have været i brug endnu i 1500-tallet. | + | I Roskildebispens Jordebog fra omkring 1370 omtales en hovedgård i [[Asnæs]], og gården antages at have været i brug endnu i 1500-tallet. |
| − | ''Kildemateriale: Turistguide udg. af Odsherreds Turistbureau.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 23. jul 2011, 14:58 (CEST) | + | ''Kildemateriale: Turistguide udg. af Odsherreds Turistbureau. Danske Kirker og Præstegårde bind 1.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 23. jul 2011, 14:58 (CEST) |
[[Kategori: Fortidsminder]] | [[Kategori: Fortidsminder]] | ||
Nuværende version fra 7. nov 2011, 17:12
Lige vest for Asnæs kirke lå Stormandsgården, som skulle være en bisperesidens, og her kan ruinerne stadig ses i form af to stensatte kælderfundamenter, som blev udgravet i henholdsvis 1904, og i 1929. I 1904 blev udgravet en 8x11 meter stor kælder opmuret af groft tilhuggede kampesten, og en trappe som førte fra nord og ned i kælderen. I 1929 blev der syd for den første kælder undersøgt en ny 6x6 meter stor kælder også opført i kampesten. I begge tilfælde var murerne så kraftige, at de måtte have båret en stenbygning over jorden. Desværre var der ved udgravningerne ikke tid til nærmere undersøgelser.
Man ved, at Roskilde Bispestol ejede en hovegård i Asnæs, og helt usansynligt at det er denne er det ikke. Biskop Peder der faldt ved Fodevig i Skåne 1134, rejste hovedbygninger på flere af Bispestolens Hovedgårde.
Beliggenheden så tæt på Asnæs kirke, og det forhold, at også kirken er opført af rå og kløvede marksten, er en stærk indikator for, at vi at gøre med en Stormandsgård opført på samme tid som kirkens ældste dele, d.v.s. i 1100-tallet. Stormanden i Asnæs havde altså stadig afgørende indflydelse på kirkebyggeriet.
I Roskildebispens Jordebog fra omkring 1370 omtales en hovedgård i Asnæs, og gården antages at have været i brug endnu i 1500-tallet.
Kildemateriale: Turistguide udg. af Odsherreds Turistbureau. Danske Kirker og Præstegårde bind 1.--SOC 23. jul 2011, 14:58 (CEST)
