Skoleundervisning i 1700-tallet

Hvordan undervisningen i skolerne foregik i 1700-tallet kan vi danne os et indtryk af, når vi hører, hvordan det var meningen at man skulle forholde sig i de af Frederik IV oprettede rytterskoler.

Børnene skulle gå i skole fra de var fyldt 5 år. Skoletiden skulle om sommeren være 7-11 og 14-16, om vinteren kl. 8-12 og 14-16. Dagen begynder og ender med salmesang.

Det er især for at bibringe børnene kristendomskundskab, at man opretter skoler, men børnene skal også lære landets love at kende, hvorfor der skal læres et stykke af Christian V`s Danske Lov før børnene går hjem til middag.

Når børnene bliver 8 år, og kan gøre gavn hjemme, kan de slippe med halvdagsundervisning.

Alle skal lære at læse.

De kan få undervisning i skrivning og regning, men så skal der for hvert barn betales 8 sk. månedlig. (Disse fag regnes altså for mindre vigtige).

Skoleholderen skulle før ansættelsen foreslås af sognepræsten, og prøves af provsten i amtmandens nærværelse.

Provst og amtmand skulle 2 gange om året besøge skolerne og drage sognepræsten til ansvar hvis undervisningen ikke var tilfredsstillende.

Præsten skal jævnlig besøge skolerne, vejlede skoleholderen, og selv en tid lede undervisningen.

Disse regler blev nok sjældent helt efterkommet, men mange præster var ihvertfald ivrige efter at fremme skoleundervisningen.

Kildehenvisning: Højby sogn for 200 år siden af Chr. Mikkelsen.--SOC 12. nov 2011, 14:49 (CET)