Rørvig Sognegård
Sognegården blev indviet søndag den 10. oktober 1943.
Den direkte anledning var, at det gamle Rørvig Forsamlingshus var i en så elendig forfatning, at bestyrelsen simpelthen drejede nøglen om, og forbød man brugte det.
Derefter begyndte man 1941 at undersøge muligheden for at bygge et nyt sted at samles, på samme sted som det gamle og interessen var enorm.
Der blev nedsat et byggeudvalg bestående af sognerådsformand C. Danielsen, pastor Køster, gårdejer Peter Hansen, Borggården, gårdejer Chr. Madsen, Nakke og gårdejer Laur. Nielsen, Nørrevang.
Udvalget satte sig i forbindelse med foreningen "Bedre Byggeskik", hvis arkitekt, Harald Nielsen, tegnede et udkast til "en sognegård for Rørvig".
Udkastet blev straks godkendt, og man gik i gang med at samle bidrag til opførelsen.
Det var håndværkere fra Nykøbing Sjælland, der fik opgaven, og efter planen skulle man være færdig i begyndelsen af 1943.
På grund af manglen på materialer under krigen 1940-45, måtte man imidlertid ligge stille i længere tid.
Søndag den 10. oktober 1943 kunne man endelig byde til indvielse.
Sognegården kostede først omkring 60.000,00 kr., og heraf var der allerede samlet 26.000,00 kr. i 1.000 andele, men endte med at koste 74.000,00 kr.
Nogle år efter blev den store gymnastiksal bygget.
Den mangeårige sommergæst, og Rørvig-entusiast, grosserer S. V. Hansen, København, skænkede sognegården de moderne freskomalerier, der kom til at pryde gymnastiksalens vægge.
Det var maleren Vilh. Rendal Jensen, der er assistent hos professor Elof Riseby og selv udstiller på Charlottenborg, der i løbet af 5 år har dekoreret salen med nogle store vægmalerier med motiverne fiskeren, landmanden, ungdommen, alderdommen og Rørvig kirke. Søndag den 30. oktober blev det indviet om aftenen. Grosserer S. V. Hansen holdt indvielsestalen og professor Elof Riseby talte om kunst. Der var sang af et blandet Nykøbing-Rørvig kor på 40 medlemmer, og til slut et par timers dans.
1950 den 1. april opsagde bestyrerparret stillingen på grund af sygdom.
1951 den 2. august på generalforsamlingen blev det vedtaget at forære Sognegåden til kommunen mod, at sognerådet forpligter sig til at drive den på samme måde som nu. Kommunen overtager al ejendommens gæld, og interessenterne skal ingenting have.
Der var tegnet andele for 23.000,00 kr., som nu foræres til kommunen.
Det oplystes, at sognegården begyndte med 155 andelshavere, men det var 1951 faldet til 126, og deraf var det kun en lille inderkreds, som bærer byrderne. 25 andelshavere har hver 25 andele af 25 kroner, mens de fleste kun har 1 andel.
Da generalforsamlingen ikke var beslutningsdygtig, fordi der ikke var mødt 2/3 dele af interessenterne, holdt man en ny generalforsamling en halv time efter, og her blev forslaget enstemmigt vedtaget.
1951 den 19. september på et møde forelå godkendelsen af den udvidede undervisningsplan, hvorefter børnene fra 6. og 7. klasserne i både Rørvig og Nykøbing Sjælland får undervisning 5 dage om ugen, når den nødvendige indretning er sket.
Klasselokalet indrettes i den lille sal, der udvides med et tilstødende redskabsrum, der foretages forbedringer af toiletforholdene og indrettes legeplads på en lejet grund hos naboen.
1953 den 1. februar blev den nye scene i salen indviet. Oprindelig var den budgetteret til 20.000,00 kr., men efterhånden er der taget en del mere med, så det kom til at koste omkring 30.000,00 kr.
Scenen er bygget i den bagerste ende af salen, og i en kælder under den bliver der omklædningsrum til skuespillerne, dilletanter og sportsfolk, dels rum til bordplader og bænke og endelig fyrrum med henblik på fremtidig installation af centralvarmeanlæg. Udenpå salens lange væg er desuden bygget et cykelskur og et redskabsrum.
Ved indvielsen der arrangeres af husmoderforeningen, gymnastikforeningen og sangforeningen, og amatører fra disse foreninger opførte sangspillet "Eventyr på fodrejsen". Fotograf Valdemar Georg Hansen og lærer Andreasen har forestået indstuderingen af stykket.
1955 da den nye sogneskole stod færdig, skænkede aktionærerne sognegården til kommunen.
Man ansatte Carl Plambech og hustru til værtspar. Parret var blevet gift 10. november 1934.
Ved sogneskolens nedlæggelse sommeren 1968 blev Rørvig Friskole oprettet, og man forpagtede bygningerne i 10 år.
1977 den 24. marts blev foreningen Sognegårdens Venner stiftet.
+
I flere år var værten Henrik Christensen. Han var født 1905, som søn af vejerassistent Laurits Christensen, Nykøbing Sjælland, tidligere "Jagtborg", men måtte opgive det på grund af sygdom. Henrik Christensen døde 6. februar 1952 kun 47 år gammel og efterlod sin hustru og to unge døtre.
1950 den 30. maj ansattes Erna og Carl Plambech, der er født 30.juli 1910, som værtspar på Sognegården. Samtidig arbejdede Carl Plambech fortsat som skovarbejder i et par år, et arbejde han havde ialt 17 år.
1952 startede skolegangen allerede på Sognegården, da de store børn fra Rytterskolen i Nakke, og fra den gamle Rørvig Skole, blev samlet og undervist i Sognegårdens restaurationslokale.
1953 den 26. marts vedtog byrådet at bygge den nye centralskole sammen med Rørvig Sognegård.
1955 blev de samtidig pedeller på Friskolen, et arbejde de fortsatte med da Rørvig Friskole blev oprettet 1968.
2014 har den 39-årige Thomas Gade Jensen overtaget forpagtningen af Sognegården. Ansættelsen lyder på 15 timer ugentligt, men han mener der kan gemme sig en fuldtidsfremtid i Sognegården.
Se også: Rørvig Skole.
Se også: Rørvig Friskole.
Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 21. oktober 1949 og 8. januar 1950 og 3. august og 20. september 1951 og 7. februar 1952 og 23. januar og 27. marts 1953 og 5. november 1959 og 23. juli 1960 og 3. oktober 1968 og 29. maj 1975. - Nordvestnyt 9. oktober 2014.--SOC 2. nov 2013, 17:07 (CET)
