Forskel mellem versioner af "Rørvig Bad"

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
m
m
Linje 1: Linje 1:
 
[[Fil:Rørvig Bad.jpg|325px|thumb|left|Strandhotellet "Rørvig Bad" 1907. Her facaden mod sydøst, der vender væk fra Dybesø.  
 
[[Fil:Rørvig Bad.jpg|325px|thumb|left|Strandhotellet "Rørvig Bad" 1907. Her facaden mod sydøst, der vender væk fra Dybesø.  
Man kan se hotellets omgivelser mangler lidt færdiggørelse for foran hotellet sidder en gruppe personer på et cementrør - muligvis hotelpersonale.  - Foto: Poul Helms.]]Rørvig Bad - Missionskurstedet i Rørvig.
+
Man kan se hotellets omgivelser mangler lidt færdiggørelse for foran hotellet sidder en gruppe personer på et cementrør - muligvis hotelpersonale.  - Foto: Poul Helms.]]Rørvig Bad - Missionskurstedet i [[Rørvig]] ved [[Dybesø]].
  
 
Rørvig Bad - hotellet som senere først i 30-erne skiftede navn, og blev kendt som "Missionskurstedet" - blev opført i 1907 efter tegning af arkitekten Erik Kragh, og beliggenheden yderst ved [[Højsandet]], og med smuk udsigt over [[Dybesø]] og ud over Kattegat, var uovertruffen. Hotellet var forsynet med balkoner, hvorfra man kunne se ud over landskabet og nyde solnedgangene, hvilket hotellet vidste at anbefale sig med.
 
Rørvig Bad - hotellet som senere først i 30-erne skiftede navn, og blev kendt som "Missionskurstedet" - blev opført i 1907 efter tegning af arkitekten Erik Kragh, og beliggenheden yderst ved [[Højsandet]], og med smuk udsigt over [[Dybesø]] og ud over Kattegat, var uovertruffen. Hotellet var forsynet med balkoner, hvorfra man kunne se ud over landskabet og nyde solnedgangene, hvilket hotellet vidste at anbefale sig med.

Versionen fra 24. dec 2013, 17:56

Strandhotellet "Rørvig Bad" 1907. Her facaden mod sydøst, der vender væk fra Dybesø. Man kan se hotellets omgivelser mangler lidt færdiggørelse for foran hotellet sidder en gruppe personer på et cementrør - muligvis hotelpersonale. - Foto: Poul Helms.
Rørvig Bad - Missionskurstedet i Rørvig ved Dybesø.

Rørvig Bad - hotellet som senere først i 30-erne skiftede navn, og blev kendt som "Missionskurstedet" - blev opført i 1907 efter tegning af arkitekten Erik Kragh, og beliggenheden yderst ved Højsandet, og med smuk udsigt over Dybesø og ud over Kattegat, var uovertruffen. Hotellet var forsynet med balkoner, hvorfra man kunne se ud over landskabet og nyde solnedgangene, hvilket hotellet vidste at anbefale sig med.

Hotellet blev opført af fru Bauditz, svigerdatter til forfatteren Sophus Bauditz. Hun drev kun hotellet et par år.

Derefter var det i 15 år bortforpagtet til mange forskellige, men det gik ikke alt for godt.

Hotellet tiltrak mange gæster fra juni til september. Det var med sine "40 gæsteværelser, smukke saloner og store gladsspisesal et moderne og komfortablet badehotel, og de rummelige gæsteværelser, der er bekvemt udstyret, får en særlig charme, idet de næsten alle har altan, for hotellet er nemlig forsynet med balkoner i alle 3 etager, og veranda i stuen.

I Turisthåndbogen fra 1911 kunne man læse: Beliggenheden danner udgangspunkt for smukke spadsereture, såvel langs Kattegat til plantagen, som over Højsandet til Nørrevang og Langesø. Og "miss Frida Nielsen" fra London, der er grundig inde i alt vedrørende badehotel-livet, vil møde med forudsætninger for at kunne lede den her omtalte virksomhed, og vil først og fremmest lægge vægt på god forplejning, dygtig og høflig betjening, og tillige holde rimelige priser, således at hotellets store kundekreds kan finde sig tilfreds i alle måder".

Pensionsprisen varierer stærkt efter værelsernes størrelse og beliggenhed, samt efter tiden. Betydelig moderation var der i juni og september. Derudover kan nævnes: Kattegatbadene kostede intet for pensionærerne. Der var opført bekvemme badehuse. Vogne kunne bestilles fra hotellet. Anledning til ferskvandsfiskeri gives. Der var 2 maleratelier og mørkekammer for fotografer. Post kommer og afgår 2 gange dagligt.

Gæsterne tilhørte det bedre borgerskab. Med værelsespriser på 3,50 til 5,00 kr. for ophold med fuld pension i 1915, var stedet ikke for skolelærer, men gæstebogen fra dette år fremviste etatsråder, overretssagfører, ingeniører, slotspræster, grosserer, skuespillere o.s.v. Forfatteren Otto Rung opholdt sig her i tre uger i juli, Georg Brandes kom her i september, og hele den kongelige familie indskrev sig samme år: Christian, Alexandrine, Valdemar, Georg, Frederik, Knud, Axel, Margrethe. - Hotellet ved Dybesø var mondænt.

1923 blev hotellet overtaget af C. P. Jensen, og han gjorde det til "Missionskurstedet", og først da blev det meget bedre med driften.

1947 solgte han "Missionskurstedet" til Chr. Baagøe, men han blev syg og døde kort efter.

Hans hustru fortsatte driften med bistand fra sønnen, Johs. Baagøe, til langt op i 1960-erne.


Kildemateriale: Dybesø og Flyndersø af Kurt Sørensen 1986. - Holbæk Amts Venstreblad 24. juli 1965.--SOC 4. okt 2011, 11:23 (CEST)