Peter A. Nielsen
Peter Adolf Nielsen, kaldet "Peter Pejs", Dybesøvej, Rørvig.
Han er født 6. august 1913 som søn af arbejdsmand Lauritz Adolf Nielsen og hustru Bodiline, født Pedersen. Bodiline døde 5. oktober 1956.
Han blev uddannet som tjener på det daværende fornemme "Wivel" i København, og i mange år hed han kun "Peter Wivel", som senere blev ændret til "Peter Pejs".
Det var dog først efter han i 20 år var tjener på Rørvig Kro og Badehotel.
Han blev gift med Marie, der er født 6. december 1897 i Helsinge
Så købte han 2. april 1952 Pejsestuen (Pejsegården) på Nørrevangsvej, og drev den i 12 år, men derefter måtte han give op på grund af sin kones sygdom. Hun døde et halvt år efter.
Han var i 20 år kasserer i Rørvig Jagtforening, og blev æresmedlem af foreningen.
For år tilbage var han medlem af sognerådet.
Peter A. Nielsen døde den 9. juli 1976.
Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 3. april 1952 og 6. oktober 1956 og 29. november 1957 og 1. august 1973 og 9. juli 1976. - Arkivalier Online 2013.--SOC 1. jul 2013, 15:48 (CEST)