Patientbygningerne

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Patientbygningerne er ganske ens på både mands- og kvindesiden.

Den største og smukkeste er "Vagtafdelingen for rolige patienter". Med sine to etager i herregårdsstil tager den sig meget imponerende og stilfuldt ud. Den slags er der 2 af, og i hver er der plads til 60 patienter.

"Vagtafdelingen for urolige patienter" er der lidt mindre plads. Hver af de to bygninger kan modtage 42 patienter. Gårdsplads og have er indrettet med solidt ståltrådsnet, men dog ikke jerntremmer for vinduerne.

Foruden disse to findes der bygninger for syge, sløve, urenlige og tuberkuløse, samt for patienter med smitsomme sygdomme.

Endvidere er der plejeafdelingen, som omfatter tre bygninger, og endelig "Koloni-villaen", hvor de næsten helt helbredte patienter lever under forholdsvis frie former, som en slags overgangsstadium til deres udskrivning.

I alt er der syv forskellige afdelinger hvor patienterne anbringes efter grafen af deres sindssyge.

Endelig findes der i enkelte af boligerne for gifte funktionærer indrettet et værelse for en eller to patienter, der skal bo som en slags pensionærer (den såkaldte familiepleje).


Kildehenvisning: Holbæk Amts Venstreblad 9. oktober 1915.--SOC 26. sep 2011, 18:32 (CEST)