Oversvømmelsen 1935

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Oversvømmelsen 1935 da dæmningen til Ringholm i Nykøbing Sjælland brød sammen.

Historien finder man her: Ringholm.


Johanne Nielsen fortæller til Holbæk Amts Venstreblad 1960:

Nogle har spurgt, hvor stor skaden var i penge, men det har næppe været gjort op, for det fremgår i hvert fald ikke fra aviserne fra dengang.

Hun taltes der op de skadeslidte, som ikke var dækket gennem deres almindelige forsikringer, måske kunne få erstatning fra arkitekt Holms ansvarsforsikring, men det lod sig ikke gøre.

Johanne Nielsen oplyser, at hendes familie, der fik næsten alt ødelagt i det oversvømmede Møllehus, ikke fik nogens som helst erstatning. Der blev startet en indsamling i aviserne til øjeblikkelig hjælp til dem, og den indbragte 4-500 kroner, som var meget velkomne.

Lønnen for at passe møllen var lille, så der var ikke noget at spare op af. Forøvrigt er det en misforståelse, at når avisen skrev, at møllehuset stadig ligger derude. Det er et andet hus, som ikke var oversvømmet.

Møllen var så medtaget, at den måtte rives ned.

Også møller Nielsen fik sit knæk ved katastrofen. Han var svagelig efter et fald året før, og han døde et år efter dæmningsbruddet.

Der var nogen kritik af, at det gik for langsomt med at få udbedret skaden. og 14 dage efter var det da også ved at gå galt igen, men denne gang lykkedes det at klare situationen.

Fortæller Johanne Nielsen fra Borgerstiftelsen i Nykøbing Sjælland.


Kilde: Odsherred Wiki 2015. - Holbæk Amts Venstreblad 3. februar 1960.--SOC 11. jun 2015, 20:33 (CEST)