Otto Jensen, gårdejer

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Otto Jensen, gårdejer, Esterhøjgård, Høve, og Vanggården, Høve Borrevang, Odsherred.

Otto Jensen er født 31. januar 1906 i Pedersborg ved Sorø.

1925 kom han til Asnæs.

Har var på Tune Landbrugsskole 1927.

Han var i 6 år sammenlagt kontrolassistent for Asnæs Kontrolforening, som han senere blev formand for og Høve Kontrolforening.

1934 blev han gift med Mary, der er født 1. januar 1908 i Fårevejle.

De blev bestyrerpar på filmdirektøren Ole Olsens gård Esterhøjgård i Høve, hvor Høve Friskole kom til at ligge.

Efter 10 års forløb omkring 1944 købte de gården.

1947 mageskiftede de den med Vanggården i Høve Borrevang.

1973 overlod de Vanggården til den yngste søn, Vagn Jensen.

To andre sønner er tømrermester Benny Jensen, Fårevejle, og gårdejer Ole Jensen, Lykkesholm, Asnæs.

De første år efter giftemålet med Mary, var Otto Jensen formand for Asnæs Forsamlingshus.

Han tog mange præmier hjem på Dyrskuer.

Han var i bestyrelsen for Odsherreds Kvægavlerforening, og formand for denne indtil sammenlægningen med Holbæk.

21 år var han i bestyrelsen for Holbæk Slagteri, og svineforsøgsstationen i Hagested.

Han var i en periode medlem af menighedsrådet.

I en årrække var han i repræsentantskabet for sparekassen SDS, til han faldt for aldersgrænsen.

Han var voldgiftsmand for husdyrbrug i Nykøbing Sjælland Retskreds.

Han var i bestyrelsen for Asnæs Brugsforening.

Efter at have overdraget gården til sønnen, flyttede parret til Bakkekammen 12 i Asnæs.


Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 27. januar 1981.--SOC 8. nov 2014, 13:26 (CET)