Odden kirke

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Odden kirke

Odden kirke er i Roskildebispens jordebog ansat til 1 mk. En sognepræst er nævnt 1507. 1567 talte sognet 46 tiendeydere, og patronatsretten var kongelig (ifælge en klokke støbt 1599 og en altertavle), indtil kirken 1673 blev tilskødet rentemester Henrik Müller. Efter den 1683 var hjemfaldet til kronen fik kgl. ekvipagemester Claus Gyntelberg 1699 skøde på jus patronatus et vocandi med kirkens korntiende og gods.

I 1700-tallet tilhørte kirken skiftende private ejere, således 1736 Peter Kellinghuusen, borger og handelsmand i København, mens præsten i Kundby. Iver Iversen Brinck nævnes som ejer 1772 og 1776. 1791 ejedes kirken atter af kongen og lå nu som domænekirke under det kgl. odsherredske gods, indtil den 1873 var solgt til 42 beboere i sognet.

Overgangen til selveje fandt sted den 7. september 1911.

Kirken synes at være opført tidligst omkring år 1300, og er bygget i etaper, idet koret, der næsten helt blev ombygget 1834, en tid har stået alene. I løbet af middelalderen blev den udvidet med fire tilbygninger, af hvilke sydsidens våbenhus antagelig er ældst, mens nordkapellet og et sakresti tilhører 1500-tallets første årtier. Endvidere opførtes et tårn i vest, hvortil sekundært er føjet et trappehus.


Kalkmalerier:

1870 fremdroges på triumfvæggen i forbindelse med korbuens udvidelse levn af en efterreformatorisk billedudsmykning, som dog atter tildækkedes. 1897 undersøgte Jacob Kornerup spor af kalkmalerier på skibets hvælv, men konkluderede efter et par timers arbejde på stigen, "at det ikke var muligt at få noget frem og, at billederne har været uden værd samt malede efter reformationen". Under kirkens restaurering 1966-67 fandt man levninger af kalkmalerier fra flere perioder, herunder den udsmykning, som var påtruffet ved de to tidligere registrerede afdækninger. Kun udsmykningen af skibets vesthvælv fra 1576 blev restaureret ved Eleonora Fenneberg Grandt.


Altertavle:

Altertavlen med malet årstal 1632 på postamentet, og 1638 i topgesimsens frise. Tavlen er opbygget efter renæssancen arkitektoniske skema med benyttelse af bruskbarok ornamentik. På postamentfremspringene ses våbener mod nord for Claus Daa til Ravnstrup, der var lensmand på Dragsholm Slot, og mod syd for hustruen Ingeborg Parsberg. Øverst har den Christian IV.s kronede monogram.


Døbefonten:

Den forhuggede Romanske døbefont af granit, er ældre end den nuværende kirke, og består af to dele, som ikke syntes at høre sammen fra begyndelsen. Foden er af rødlig sten ca. 45 cm høj, tvm. 55 cm. Det er en mislykket, ufuldendt fontekumme. Den er nærmest skålformet med tre afsæt, det midterste højest. Ovenpå står kummen, med lodrette sider og tovstav under mundingsranden. Det ser ud som om kummens nederste del er hugget bort, hvilket bekræftes af de indvendige siders nyere behugning. Nuværende højde er 28-30 cm, tvm 70 cm.


Stolestader:




Myntfund:

På kirkegården opgravedes 1886 en lille dødegave, omfattende 44 mønter fra midten af 1400-tallet.