Nykøbing Sj. kirke
Patronatsretten lå formodentlig allerede i middelalderen hos kongen, men ihvertfald fik Jakob Hove i år 1515 i henhold til et kongeligt præsentationsbrev lovning på kirken i Nykøbing med annekskirken i Højby, og dette forhold syntes uændret i de næste århundreder, for næste gang man hører om kirken er det i 1822 hvor synsprotokollen i Nykøbing nævner kirken som tilhørende byen, men i 1862 ejes den af staten til det i 1869 oplyses at ejerforholdet er overgået til kommunen.
Men hvornår er kirken så grundlagt, ja, den ældste del af Nykøbing kirke består af resterne af et kirkekor i kampesten fra omkring 1100-tallets slutning, og man mener at der til dette muligvis har været et tilsluttet kirkeskib af træ. Omkring år 1225 opførtes det nuværende kor og skib, og i løbet af 1300-tallet, hvor man første gang hører om kirken, kom der hvælving til. Omkring 1450 blev tårnet tilføjet, som det første af en række tilbygninger, hvor der omkring år 1500 blev bygget det store kapel til på skibets sydside, fra middelalderens sidste del er sakrestiet kommet til på korets nordside, samt et våbenhus foran skibets syddør.
Dette våbenhus blev iøvrigt nedrevet i 1835 og erstattet af en nygotisk kirkevestibule. Denne måtte 1868 vige pladsen for et nygotisk kirkevåbenhus, som igen blev fjernet 1956. Det skal lige med, at der på korets tag har siddet kirkemessespir.
Nykøbing kirke har i nyere tid været præget af to store restaureringer: 1880-1892 ved Andreas Clemmesen og J. D. Herholdt - 1955-57 ved Rolf Graae.
Digteren B. S. Ingemanns hustru har malet det gamle alterbillede fra 1838, som nu findes nede i kirken. Det krusifiks, der nu findes på alteret, er fra 1872. De tre malmlysekroner er fra 1657,1676 og 1722 (den ældste er skænket af byens borgmester Jørgen Mortensen). Man har fundet sten i koret, hvori der er ristet runer.
Kalkmalerier
Ved hovedistandsættelsen 1980 fremkom kalkmalerier og endda flere af slagsen flere steder i kirken. Kun udsmykningen i kapellets hvælv blev fundet bevaringsværdigt, mens alle de andre blev kalket over.
Både inden og under restaureringen i 1956-57 blev disse og såmænd også andre igen fremdraget. Efter behandling med skummetmælk blev de alle kalket over igen.
I forbindelse med ned rensning i 1965 af udmalingen i kapellet fremkom dele af rummets antagelig samtidige vægudsmykning, hvoraf den bedst bevarede detalje, på nordvæggen ind mod skibet, nu står fremme.
Kirkeskibet
Kirkeskibet "Øresund" er bygget og skænket i 1955 af P. E. Christensen, Kastrup. Det er et tremastet orlogsskib, som oprindelig blev navngivet Dronning Caroline Mathilde i 1766, men ændret til Øresund i 1772. Det har 64 kanoner og er 165 cm langt, og så har det Christian VIIs monogram og navnet på agterspejlet.
Skibspapirer er lagt i, men er nu tilsyneladende forsvundet.
Døbefonden
Døbefonden er i sen romansk stil af hvidgrå gotlandsk kalksten. Den er 90 cm høj, og 70 cm i tvætmål, svarende til den døbefond man ser i Rørvig kirke. Det er en såkaldt eksportfond med fod, skaft og kumme hugget hver for sig, og samlet med cement.
1746 var var døbefonden placeret i tårnrummet, hvorfra den i 1834 blev flyttet op i koret i det nordvestlige hjørne, og året efter malet af H. L. Johansen.
Men i 1880 betaltes stenhugger C. Sørensen for hugning af døbefonden, som man ser i dag, og samme år opsattes og afpudses den.
Prædikestolen
Evangelistfigurerne med deres symboler står på plader over bøjler, og herpå står med reliefversaler: S Mathe, S Marcus, Salvator Mundi, S Lucas og S Iohannes.
1755 var Christian IVs navn og nogle adelige våbener bevaret på stolen, men samtidig oplystes det, at adskillige indskrifter og våbener på prædikestolen var gået tabt. 1758 omtaltes de adelige våbener over evangelisterne, og over Vor Frelser var skrevet Christus.
1726 repareres stolen med nye lister, og 1737 fik den ny dør med lås. 1829 blev fyldninger og zirater herpå repareret, og 5 år senere forhøjedes dens kant med fire tommer. 1869 kan man se drejemester L. Gottschalk blev betalt for et englehoved, som muligvis var bortkommet.
Inden kirkens reparation i 1880 blev kirkestolen taget ned af snedker I. Larsen, og blev kørt hen til Willumsens gård. Samme år betaltes snedker N. P. Rasmussen for at forfærdige en prædikestol, og den mest sansynlige forklaring er, at den har gennemgået en kraftig ombygning med genanvendelse af bl.a. arkadefelter, figurer og bøjler fra den gamle stol. Også er nævnt en læsepult, muligvis fra 1880, og formodentlig lavet af dele fra stolen. Forøvrigt er en læsepult omtalt som bogstol i prædikestolen første gang i 1805.
I 1957 udførtes stafferingen af maler Paul Høm. Stol og opgang står med blågrå marmorering og rødt på fladsnit og profillister. Figurerne og bøjler med englehovederne er forgyldte.
1835 Maledes stolen af H. L. Johansen formentlig i lys perlegrå med marmoreringer, og igen i 1880, da den var egetræsfarvet med hvide skabelonerede mauresker på sort bund i fyldningerne.
1752 var prædikestolen ophængt på pillen mellem skib og kapel med opgang fra kapellet vest for pillen, men i 1827 ønskede man en ny opgang til stolen, og i 1874 påpegedes, at den burde flyttes, så siden 1880 har den stået ved korbuens sydside.
Stolestader
Nykøbing kirke havde ligesom alle andre kirker i landet såkaldte "stolestader", og her kan man se mange berømte personer har haft deres faste plads i kirken. Fæste mod betaling af mands- og kvindestole omtaltes første gang i 1663. I stolestadsanordningen i 1696 påpeges, at afgift skulle betales til Phillipi Jacobi dag (1. maj jfr. fornyelse af gravsten) mens de åbne stole i kapellet kunne benyttes afgiftsfrit. 1744 oplyses, at foruden stolene i kapellet kunne åbne stole ved skibets nordvæg indtil videre disponeres uden afgift af de fattige og ungdommen. Inden 1801 blev imidlertid også opkrævet betaling for disse pladser. Fyldig information vedrørende kirkestolenes benyttelse og betalingen for pladserne er bevaret gennem stolestadebøger fra 1685 og indtil dette gik af brug i 1867.
Ifølge skøde fra 17. januar 1643 tilhørte tre stole, den øverste mands- og kvindestol, nogle der i gammel tid skulle være solgt til Hermans Witfeld og Maren Juel, og den anden øverste på den lille række (langs nordvæggen) borgmester Jørgen Mortensen (søn af borgmester Morten Tuesen) som fri og urokkelig ejendom. 1696 noteredes disse stole at tilhøre byfoged Hans Jørgensen Grundtvig på samme betingelser som hans salig fader borgmester Jørgen Mortensen. Forøvrigt sad Hans Jørgensen Grundtvigs tjenestepiger i stolene på den lille rad.
Også de to rådmænd, Niels Zandersen og Knud Dinesen, der udi hver sin stol havde det yderste stade, disponerede på livstid over deres pladser uden afgift.
1706 betalte Morten Hansen Grundtvig imidlertid for den øverste stol ved koret, eftersom kongens lov (Chr. V.s Danske Lov 1863) tilholdt, at ingen arvelige stader måtte være.
Igennem årene fremover havde stolene mange prominente borgeres navne, for eksempel havde præstens famillie faste pladser, ligesom kordegn havde en familiestol, og det gjaldt også egnens byfoged og mange købmænd med mere.
Gravminder
Et "Epitafir" fra 1619 over Morten Tuesen dateret 29. marts 1618. Han var borgmester i Nykøbing og Grundtvigslægtens stamfader. 1758 oplyses det, at Epifatet var et monument af træ med forgyldt billedhuggerarbejde, og heri var et simpelt, og efter tidens poesi, et enfoldigt og velmenende rim. Det hang sansynligvis på triumfvæggens yderside, og stod 1832 op ad muren formentlig samme sted.
Omkring 1670 var der et lignende over rådmand og tolder Christen Sørensen, der var død den 10. april 1659. Han var født i Tranebjerg Præstegård på Samsø, var tidligere rådmand og tolder i Århus, og kom til Nykøbing da svenskerne besatte landet.
Et Epifat over Peder Jensen Schaarup, som var en ung købmand i byen, og som døde en af de første dage i marts 1737.
1758 oplyses at der findes to andre Epifater på væggen som ikke var vigtige.
En mindetavle dateret 7. marts 1779 over mor og barn, som var død h.h.v. for moderen omkring 1775 i barselsseng, og barnet døde 1797 i sit fjerde år.
En gravsten fra 1618 over borgmester i Nykøbing, Morten Tuesen, der døde 29. marts 1618 og hans hustru Ingeborg Andersdatter. 1908 var bevaret fire brudstykker af stenen, som var fundet i forskellige ejendomme i byen, bl.a. på slagtermester P. Brunchmanns gård, og foran et hus i Lergraven hvor det var genbrugt som trappesten. Det ene er stadig i kirken, mens de 3 øvrige er gået tabt.
Gravsten fra omkring 1836 over Ane Larsen, født Jensen, som døde 29. august i en alder af 69 år. Blev 1957 skænket til Odsherreds museum.
Kirtkegårdsmonumenter
Et monument fra omkring 1827 over distriktslæge Cornelius Lind død 5. marts 1825, og hans hustru Ingeborg Maria Lind, født Ashe, blev opsat af deres børn. Den står sydøst for kirken ved kirkegårdens sydside.
Et lignende opsat 1858 over distriktslæge i Nykøbing i 27 år, Eiler Andreas Kongsted. Står på kirkegården mellem kor og sydkapel.
Et monument over fire af Grundtvigslægtens sidste medlemmer i Nykøbing. De to brødre urmagersvend Axel Christian Grundtvig og student Lauritz Peder Grundtvig, samt deres forældre Karen Grundtvig, født Kjeldberg, og hendes mand købmand Morten Grundtvig. Indmuret i kirkegårdsmuren nord for kirken ud for koret.
Kildemateriale: Nykøbing, udgivet af Nationalmuseet.--SOC 2. jul 2011, 21:19 (CEST)
