Nykøbing Møbelcenter

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Nykøbing Møbelcenter, Rørvigvej, Nykøbing Sjælland.

1969 den 29. august åbnede Bent Pigonska Olsen sit nye møbelcenter, der er etableret i størstedelen af hans store værkstedshal.

Gulvarealet er på 420 kvm, og der er plads til ca. 40 møblementer, og en tæppebar med ikke mindre end 80 prøver.

Af værkstedet er endnu 300 kvm tilbage til brug i forbindelse med fabrikation af typehusene, som fortsætter uændret.

Som daglig leder er ansat Birgit Gunnarsen.

1970 den 3. juli åbnede Bent Pigonska Olsen en "miniracerbane" til børn ved møbelcenteret med tre små vogne, der kunne køre 8-10 km/t, og der var planlagt 3 mere. Nogle dage efter åbnede han ponyridning på arealerne bag forretningen.

1970 fredag den 11. december åbnede snedkermester Bent Pigonska Olsen et nyt ombygget Nykøbing Møbelcenter.

Det bliver åbnet i den høje kælder under kontorerne, og afdelingen af havemøbler.

Princippet i afdelingen er baseret på afhentningsprincippet, og det giver en pris på 25-30% under sædvanlig salgspris.

Afdelingen er på 150 kvm, og bliver den eneste af sin art uden for Københavnsområdet, og samtidig den største møbelforretning i det gamle Holbæk amt.

Det er det tidligere snedkerværksted og møbellager, der nu er indrettet til forretningslokale, og møbellageret er flyttet ned på den gård, som Bent Pigonska Olsen købte for et halv år siden.


Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 29. august 1969 og 3. juli og 9. december 1970.--SOC 24. sep 2013, 14:34 (CEST)