Nykøbing Brevdueforening

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Nykøbing Brevdueforening, Nykøbing Sjælland.

Stiftet 18. marts 1948.

Det var slagteriarbejder Bertel Rasmussen, der var organisationsmand til fingerspidserne, der tog initiativet, og indkaldte til en stiftende generalforsamling.

Til formand valgtes fedtsmelter Poul Kristensen, kasserer maler Henry Petersen og til sekretær Poul Aagesen.

Et par år efter tilsluttede man sig hovedforeningen.

Når duernes hjemkomst skulle markeres, foregik det på den måde, at en dommer havde taget ophold på Alfred Olsens Restaurant. Han havde et almindeligt lommeur, og når så duerne nåede hjem til dueslaget, skyndte ejeren sig at få gummiringen af, og så af sted til Alfred Olsens Restaurant for at blive afstemplet. Det skulle gå stærkt, særligt hvis man havde et langt stykke vej, for det første år blev der ikke trukket tid for afstanden.

Man fik imidlertid snart anskaffet et rigtigt ur, og andet materiel, og den daværende postmester var meget imødekommende at stille sit brændselsrum til rådighed som klubhus.

1948 til 1955 var formanden Bertel Rasmussen.

1950 kunne man så indvie det klubhus, der fik plads på jernbaneterrænnet, og som medlemmerne selv byggede.

1955 til 1956 var formanden snedkermester Otto Høholt Larsen.

1956 valgtes Henry Petersen til formand.

1959 valgtes Poul Kristensen igen til formand.


Kilde: Avisen 1973. - Holbæk Amts Venstreblad 14. marts 1959.--SOC 6. mar 2015, 22:56 (CET)