Nordgården, Sjællands Odde

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Nordgården, Oddenvej 298, Yderby, Sjællands Odde, matr. nr. 9-10a.

Ejes af Christian Valdemar Jensen født 15. november 1889 som søn af Ane og Mads Laurits Jensen på Hyldegård. Han er ud af en børneflok på 13 - 5 piger og 8 drenge - der alle gik landbrugsvejen.

Christian Valdemar Jensen blev gift med Eline Kristine Jensen født i Overby 24. maj 1895, som datter af Sofie Kristine og sognerådsformand Peter Emil Petersen.

Han tjente flere forskellige steder, og virkede som gårdbestyrer til giftemålet.

Christian Valdemar Jensen overtog "Nordgård" 1918 med et areal på 35 tdr. land opdyrket jord samt 2 tdr. land mose, men har frasolgt 3 tdr. land.

Besætningen er på 3 heste og 1 føl samt 12 malkekøer og 12 ungkreaturer og 40 svin. Hestene er belgiske og kvæget R.d.M. der er indlagt malkeanlæg 1944.

Gården har vindmotor, mølleri og vandværk, og der drives en bæverfarm med ca. 20 dyr.

Christian Jensen har været på Frederiksborg Højskole 1915. Han har været formand for Foredragsforeningen og Sønderjysk Forening, og har været i bestyrelsen for Menighedsrådet, Odden Andelsmejeri og Odden Sogns Brugsforening.

Christian Valdemar Jensen var medlem af menighedsrådet, og i bestyrelsen for Odden Andelsmejeri.

Gården blev derefter overtaget af parrets eneste barn, datteren Inge Nielsen, og svigersønnen Tage Nielsen, der havde hjulpet til på gården.

Derefter flyttede Chr. Valdemar Jensen, og hustruen Eline, ind i villaen "Lunet", som datteren og svigersønnen havde overtaget ved deres giftemål 1948.

Indtil 1980 var Inge Nielsen bl.a. formand for Odden Venstreforening.


Kilde: Holbæk amt udg. af Dansk Kulturhistorisk Forlag 1947. - Holbæk Amts Venstreblad 10. november 1959 og 10. november 1964 og 15. februar 1980 og 14. februar 1981.--SOC 25. nov 2011, 00:03 (CET)