Mols-Linien

Den svære start:

En hurtig forbindelse over Kattegat mellem Sjælland og Jylland er gennem århundrede diskuteret, men selv om "tanker er toldfrie", så skal der mange penge til - rigtig mange endda - så det blev mest ved debatterne.

Endelig blev et udvalg nedsat sidst i 50-erne med repræsentanter for Ebeltoft og Odden kommuner, vognmændne, og en række enkeltpersoner, og med landsretssagfører Palle Tillisch som formand, og så kom der skred i tingene.

H. H. Hansen, der var en ledende mand i vognmandsbranchen viste stor interesse for projektet, og blev en ledende forkæmper for projektet om en forbindelse mellem Sjællands Odde og Ebeltoft på jysk side, og på Sjælland fik han energisk bistand, ikke mindst fra sognerådsformand Peter Eriksen i Odden kommune, men også af to fremtrædende personligheder, proprietær Vald. Olsen, Højby, og entreprenør Henry Jacobsen, Rørvig, som begge tegnede sig for betydelige aktieposter.

I mkaj 1961 gav Handelsministeriets søfartsafdeling sin principielle tilladelse til besejling af ruten, og Palle Tillisch kunne så foretage en samlet præsentation af udvalgets arbejde i oktober 1961.

De to kommuner på hver side af Kattegat skulle investere 2,4 millioner kroner i havneanlæg. Mols-ruten skulle financieres med 1 million kroner til hver kommunes projekt, og kommunerne skulle hver især stå for byggeri af de nødvendige funktioner i land, bygning af en eller to færger, og dækning af den første tids udgifter, til der kom penge ind igen.

Desværre lykkedes det i første omgang ikke at skaffe pengene, selvom man prøvede at tegne flere aktier, og lavede et stort arbejde for at få projektet op at stå. Arbejdet blev dog fortsat og i november 1963 blev "Mols-Linien A/S" stiftet, og ejerkredsen udpegede en bestyrelse som kom til at bestå af Vald. Olsen, Højby, formand, tømrermester Aage V. Jensen, København og entreprenør Henry Jacobsen, Rørvig, borgmester Viggo Jensen, Ebeltoft og kaptajnløjtnant Jens Møller Hansen, Odden, og to københavnske sagfører indgik også i bestyrelsen, mens landsretssagfører Palle Tillisch stod for direktionen.

Forsøget på at skaffe flere investorer fortsatte, bl.a. med henvendelse til Det Forenede Dampskibs Selskab - DFDS - og så begyndte der at tegne sig et billed af nogle muligheder, og efter intense drøftelser, og først i begyndelsen september kom nyheden om: 10-12 millioner kroner fra DFDS til Mols-Linien. Aktionærerne fik aftalen præsenteret den 15. oktober 1964.

Generalforsamlingenvalgte en ny bestyrelse bestående af direktør Jørgen Fog-Petersen, DFDS, formand, direktør Georg Andersen, DFDS, næstformand og endnu en DFDS-leder, C. Rønnebæk, kom med i den nye bestyrelse sammen med Vald. Olsen og Aage V. Jensen, der netop i 1963 havde opført det nye hotel Hvide Hus i Ebeltoft.

Færgerne bliver bygget:

Med baggrund i den betydelige kapitalindsprøjtnin g fra DFDS kom der nu for alvor skub i realiseringen af Mols-Linien, og der blev skrevet kontrakt om bygningen af to færger med Aalborg Værft, som straks gik i gang, og i løbet af foråret blev kølen lagt til den første.

Den oprindelige idè om at kommunerne skulle bygge de to havne blev opgivet, så kommunerne alene skulle sørge for at bringe vejforholdene i orden.

De samlede investeringer i oprettelsen af Mols-Linien blev ved årsskiftet 1964-65 opgjort til 50 millioner kroner.

Navngivningen af de to første færger optog sindene både lokalt, og i de to kommuner. Mange forslag blev præsenteret, men man blev enige om "Mette" og "Maren", og disse to navne som skibsregistret sagde god for i september 1995, har siden været brugt til linien skibe.

Mette Mols blev søsat i oktober 1965, og blev navngivet af fru Mette Hansen, Ebeltoft, gift med en af pionærerne bag projektet stadsingeniør H. H. Hansen.

Samtidig blev en ny ledelse præsenteret, som bestod af, foruden E. Hanberg, kaptajn O. Bidstrup som overfartsleder, direktør H. E. Luckmann blev leder af restaurationsafdelingen.

Prisen for investeringen var nu steget til 55-60 millioner kroner.

Med erfaringen fra bygningen af "Mette Mols" kunne Aalborg Værft nedsætte bygningstiden en smule på søsteren "Maren Mols", der blev fuldstændig identisk, og godt to måneder før planlagt kunne fru Karen Jensen, Ebeltoft, gift med bestyrelsesmedlem og tømrermester Aage V. Jensen, navngive skibet.

Havneanlæggene:

Der blev i begge havne bygget en midterpier med samme længde som færgerne - knapt 100 meter - og en dækmole på 300 meter. I Ebeltoft skulle være 2 lejer, med kun et enkelt på Sjællandssiden. Opmarcharealet skulle på begge sider have plads til 3-400 biler. Arkitektfirmaet Friis og Moltke, Århus, projekterede havneterminalbygningerne på begge sider af ruten.

Indvielsen:

Søsætningen blev optakten til nogle hektiske måneder. Mette Mols lå fortsat på værft, men kom i slutningen af marts på den store prøvesejlads. Apteringen skulle pudses af, og de sidste småændringer justeres. Og et vigtigt problem skulle løses, nemlig at færgerne skulle prøve de nye færgelejer, og det skete på hemmelige natlige besøg 12. og 13. maj.

Indvielsen fandt sted den 18. maj 1966 under stor festvas, ca. 2 måneder før beregnet, og det på trods af den mest blæsende sommer i mands minde i 1965, og en 5 måneder lang vinter 1965-66. Tusinder strømmede i dagens løb til begge sider for at byde den første allemandspige, som Mette Mols var døbt i pressen, velkommen på den første tur over Kattegat.

40 billister var med på den første tur fra Ebeltoft til Odden, og 80 på den første tur den anden vej. Men allerede mindre end to måneder efter åbningen - nemlig 10. juli - var passager nummer 100.000 med, og 4. august rundedes de 250.000 passagerer.

I 1966 blev der overført 562.672 passagerer, 181.669 personbiler, 17.786 lastbiler og 87.428 tons gods, og regnskabet viste et overskud på knap en halv million kroner.

For bysamfundene betød åbningen af Mols-Linien nye tider, så fra at være steder, som ikke havde den store tiltrækningskraft, kom der nu gang i udviklen, så både Ebeltoft og Odden blev ændret for bestandigt.

Kildehenvisning: Vision og Virkelighed, 25 år med Mols-Linien udg. af Mols-Linien.