Marie Jensen

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Dorthea Marie Jensen, Nygade 11, Vig, Odsherred.

Hun er født 1894 i Tolne sogn i Jylland, som datter af smed Søren Christian Thomsen og hustru Regine Madssigne Jensen af Tolne sogn..

Som ung tog hun med sin første mand, Jens Kritian Hansen, til Amerika, hvor de opholdt sig nogle år.

Da de vendte hjem, fik de en landejendom i Hønsinge.

Derefter fik de en købmandsforretning på Ellinge Lyng.

Da hendes mand blev syg og døde den 10. juni 1936, afhændede hun forretningen, og blev husbestyrerinde hos daværende depotejer Jens Peder Jensen i Vig, som hun senere blev gift med.

Depotejer Jens Peder Jensen døde den 10. april 1947.

I ægteskaberne er to sønner, der virker som chauffører i Vig, en tredje søn er hotelejer i Roskilde, mens en datter er gift med brugsuddeleren i Toksværd ved Næstved.

Marie Jensen døde den 24. januar 1966.


Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 24. januar 1966. - Arkivalier Online 2014.--SOC 16. jan 2014, 15:40 (CET)