Maria Olsen

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Marie Olsen, sparekassedirektør, Nørregade, Hørve, Odsherred.

Hun er født 1894 på Keldshøjgård i Bjergesø.

I sine unge år var hun på Ryslinge Højskole, og tjente et år på Fyn.

Som en af de ældste i en stor børneflok blev hun naturligt barnepige.

Hendes far, Jens Peter Olsen, var i sin tid med til at oprette Vallekilde-Hørve Sogns Spare og Lånekasse, og her hjalp Marie Olsen med kontorarbejdet.

1929 flyttede hun med forældrene til et nyopført hus ved Hørve station, hvor sparekassen fik til huse.

Senere kom Marie Olsen til at afløse sin far som bestyrer, og blev senere direktør for sparekassen.

1973 i august tog hun sin afsked, og blev hædret af dronningen med fortjenstmedaljen af guld.

Derefter boede hun i huset i Nørregade med søsteren Elise Olsen, der tidligere drev en broderiforretning i Asnæs.


Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 2. december 1974.--SOC 9. maj 2013, 23:16 (CEST)