Ludvig Valdemar Severin Hansen
I dette huset på fotoet boede fisker og landstingsmand Ludvig Valdemar Severin Hansen, der opfordrede fiskere til at slutte sig sammen i andelsbevægelser.
Han blev valgt til landstinget i 1936 for Socialdemokratiet og udnævnt til fiskeriordfører.
Han er født 19. juli 1880 i Egebjerg som søn af stenhugger Hans Hansen og hustru Maren Kirstine, født Rasmusdatter.
Gift 3. maj 1902 med Ellen Boline Jensigne Hansen, datter af arbejdsmand Hans Christensen og hustru Hanne, født Rasmussen.
De fik to drenge, Emil og Valdemar.
Tillidsmand I Fiskernes Ulykkesforsikring og formand for Isefjordens Fiskeriforening 1914-1925.
Medlem af hjælpekassens bestyrelse 1921-1925.
Medlem af sognerådet i Egebjerg sogn 1925 for Socialdemokratiet.
Medlem af Forsørgelsesudvalget og af Vejudvalget.
Kilde: Lokalarkivet 2012. - Kilde: Danmarks Kommunale Forvaltning udg. af Selskabet ”Vort Samfund”, København.--SOC 30. jul 2012, 12:28 (CEST)
Forhistorien:
På en lille udhulet sidevej til Grønlandsvej, der går ned til stranden, ligger et lille hus på en bakke med udsigt over Isefjorden.
Her boede en stenhugger, Hans Hansen med sin kone Maren Kristine. Hans Hansen er født 1841, død 1927. De stammede begge to fra Hølkerup.
På et lille lod ude på Hølkerup Overdrev ved stranden, havde Maren arvet en lille lod, hvor de på en bakke, hvor de selv byggede hus, og som kostede dem 400,00 kr. Det var lerklinet med stråtag, havde 2 stuer og et køkken, med en ovnskorsten.
Her fødte Maren 8 drenge. Den sidste kom til verden den 19. juli 1880, og fik navnet Ludvig Valdemar Severin Hansen.
De havde på det tidspunkt, hvor Severin blev fædt, en meget stor sorg, inden for få dage døde 3 drenge, der var født i rækken før Severin, af skarlagensfeber. De var fra 2 til 7 år.
De fire store drenge fløj tidligt fra reden, så Severin blev enebarn og godt forkælet.
De havde 1. tdl. land jord, en ged, en gedebuk, en gris og tolv høns, som Severin hjalp sin mor med at passe. Han gik også med hende i skoven og samlede brænde, som hun bar hjem i et bundt på ryggen.
Hele sit liv arbejdede Sevrins far som stenhugger, ofte på gårdene når folk fik bygget længer af kampesten, som han huggede til på stedet. Det ofte 10-15 km væk fra hjemmet, og da cykler var et ukendt begreb, traskede han af sted med sin trillebør, hvor han havde sit tunge værktøj, som han selv ejede.
Severin skrev en bog om sit liv: "Fra Træskoen til Rigsdagen".
Kilde: Historie og fortælling fra Hølkerup og Bråde af Poul Kristiansen 2003.--SOC 29. nov 2012, 13:09 (CET)
