Lars Krans

I gamle, gamle dage boede der en Mand i Sunætorpæ, det nuværende Sonnerup i Højby Sogn i Ods Herred. Denne Mand hed Lars Krans og var af Bjærgriseslægten. Han var kommen Syd fra og gået gennem de store skove ud på Landtangerne for at opsøge sin Søster, Gunløde, som var bortrøvet af Trolden Nidulv og bragt i Forvaring på Hesselø.

Lars Krans troede, at Nidulv havde ført hans Søster til Sejrø og derfor slog han til Ro i Sonnerup i den tanke, at han vilde vade derover, når Vind og Strøm en Gang blev rigtig gunstig, for der fandtes intet Fartøj, som kunde bære ham. Han var en stor Skræk for Folk på Egnen, fordi han var så umådelig stor. Han var dog slet ikke Ondskabsfuld mod Menneskene, nej, han morede sig meget ved at se de små bitte Puslinger, som forekom ham at krybe på Jorden, og han varede sig nøje, at han ikke skulde sætte sin Fod på nogen af dem, eller komme til at støde deres Huse om. Alligevel kunde det nok hændes, at den store Rise af Vanvare kunde komme til at vække en del Forstyrrelse mellem Menneskene.

Således stod han en Gang og bøjede sig ned mod Jorden for at se på fem Bønder, som gik og pløjede, og mens han stod i denne Stilling, kom han til at hoste, hvorved Luften blev sat i en sådan Bevægelse, at både Bønderne, Hestene og Plovene blæste langt bort, men Lars Krans gik ganske rolig hen og samlede dem op i sin Hånd og satte dem ned igen på den Mark, hvor de havde pløjet.

Omsider blev han dog træt af at vente på Lavvande i Sejrø Bugt og besluttede sig til at fylde Sundet, så Sejrø kunde blive landfast med Lolland. I den Hensigt tog han da en Hånd- fuld Jord og fyldte sin Handske for at udtømme den i Sejrø Bugt. Der, hvor han tog den Håndfuld Jord, blev et lavt Sted, og da Vandet fra Stranden trængte der ind, blev der en Sø, som fik Navn af Klinte Sø.

Men da Lars Krans nu gik med Handsken vester på, så gik den i Stykker, Jorden dryssede ud og der blev en lang, høj Stribe fra Tengslemark ud mod Ebbeløkke til, som siden har fået Navn af Ãsebak- kerne. Fortrædelig over dette Uheld, vendte Bjærgrisen sin Handske og udtømte Resten af Jorden, som fandtes i Fingerenderne, og på den Måde fremstod der fem Høje ved Enden af Ãsebakkerne. Denne Begivenhed vakte stor Opsigt og Forstyrrelse i hele Ods Herred, mange Huse og Gårde bleve begravede med Folk og Fæ og alt, hvad de indeholdt, og de Folk, som var borte fra deres Hjem, blev pludselig husvilde.

I Sunætorpæ, som den Gang lå lidt sydligere end det nuværende Sonnerup, blev ikke mindre end fire Gårde tildækkede af Ãsebakkerne, og et hvert Forsøg på at udgrave dem var forgæves.

Trolden Nidulv havde boet i Troldstuen mellem Stenstrup og Lumbsås, og Lars Krans troede, at han nok en Gang vilde komme tilbage til sin

Se også Trolden i Klint.