Hustofte

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Hustofte matr. 7a, Tolsager, Asnæs sogn, 52 tdr. land.

Heraf ager 50½, have og gårdsplads 1½.

Der holdes 16 køer, 10 stk. ungkvæg og kalve og 1 tyr af rød dansk race, 4 heste og 2 plage. Sidste år solgtes ca. 80 fedsvin.

Christen Larsen, som ejer gården, er født på ejendommen 17. oktober 1853, og blev gift med Ane Olsen født i Asnæs. Gården drives af sønnen, Friman Larsen, født på gården 1. januar 1878.

Gården har været i samme slægt over 100 år.

Christen Larsen fik den efter sin bedstefar, Lars Mortensen.

Bygningerne er grundmurede, hovedbygningen har teglstenstag, hvilket en af længerne også har, de to andre længer har stråtag. Mod sydøst ligger en stråtækt, dels grundmuret, dels lerklinet svinestald.

Christen Larsen har opført alle bygningerne.


1938 ejes gården af Poul Emmanuel Petersen, der købte gården af Martin Særensen.

Poul Emmanuel Petersen er født i Grevinge sogn 16. juni 1914 som søn af Laurine og Frederik Petersen.

Hans hustru, Else Helene Petersen, er født i Asnæs 1. december 1917 som datter af Marie og Hans Peter Nielsen.

Gården har forhen været i slægtens eje gennem mange år på fru Petersens side, og af bygningerne, der er af ældre dato, er stuehuset opført 1875.

Det nuværende areal er på 48 tdr. land. 10 tdr. land anvendes til dyrkning af mark- og havefrø.

Besætningen består af 5 belgiske heste samt 14 malkekøer og 11 ungkreaturer af R.d.M. endvidere er der 25 svin. Der er indlagt malkeanlæg 1939.

Poul Petersen har deltaget i kursus i Asnæs 3 gange.


Kildehenvisning: Danske Gaarde bind 4, 1910-16.--SOC 23. aug 2011, 19:54 (CEST) - Kilde: Holbæk amt udg. af Dansk Kulturhistorisk Forlag 1947.--SOC 17. dec 2011, 20:48 (CET)