Holbæk Amtstidende - Odsherreds Tidende

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Holbæk Amtstidende med den neutral undertitel Odsherreds Tidende.

I 1918 opstod tanken om dannelsen af en Holbæk Amtstidende, og de fire blade: Holbæk Posten, Holbæk Dagblad, Nykøbing Avis og Nykøbing Dagblad blev slået sammen til en avis med titlen: Holbæk Amtstidende - Odsherreds Tidende.

Vallentin Hansen fra Nykøbing Avis og Chr. M. Jacobsen fra Nykøbing Dagblad var næsten dagligt oppe at skændes i spalterne.

Jacobsen var den bidende i tonen.

Til tider kunne der dog herske blide toner imellem de to, og de lod deres vrede gå ud over højrebladet Nykøbing Posten, den senere Odsherreds Avis, og den lille nye, Holbæk Amts Venstreblad.

Ved sammenlægningen kom man altså ud for at skulle forene de to stridsmænd.

Som man kan forstå var det sikkert ikke nogen nem opgave umiddelbart, men det førte til, at Vallentin Hansen overtog redaktionen for Odsherreds Tidende, mens Chr. M. Jacobsen helligede sig sit trykkeri, hvilket han blev ved med til sin død 1928.

Det gamle trykkeri blev overtaget af andre, og fik navnet Central-Trykkeriet.


Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 9. juli 1971.--SOC 26. dec 2013, 01:27 (CET)