Hans Chr. Hansen

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Hans Chr. Hansen, bundgarnsfisker, minkfarmejer, "Solhøj", Havnebyen, Sjællands Odde.

Han er født den 2. maj 1897 i Lundby ved Vordingborg.

1917 blev han gift med Karin, der er født i Sverige 13. februar 1897, men kom som barn til Vordingborg, hvor hun lærte sin mand at kende.

Han arbejdede ved landbruget til han blev soldat 1918.

Derefter kom han til fiskeriet hos sin svoger Th. Hansen, Hundested.

1922 kom han til den kendte bundgarnsfisker, Godtfred Larsen, Faxe Ladeplads, hvor han arbejdede på skift mellem Hundested og Faxe.

Godtfred Larsen oprettede 1927 bundgarnsfiskeriet på Sjællands Odde, og ansatte Hans Chr. Hansen som bestyrer.

1933 byggede han ejendommen "Solhøj" i Havnebyen.

1945 fik han tilbud om at overtage Odde-afdelingen på gunstige vilkår, hvilket han gjorde sammen med fisdkeekspotør Leo Henriksen.

I en årrække var Hans Chr. Larsen partindehaver i Odsherreds Minkfarm i Højby, som han solgte til partshaverne efter et par år, og overtog minkfarmens Odden-afdeling.

Derudover købte han en minkfarm i Vordingborg.

Han var i mange år formand for havnebestyrelsen, og også for naturfredningsnævnet.

Hans søn har Autogården i Svinninge, og den ene datter er gift med gartner Arne Carlsen, Højby, mens to døtre bor henholdsvis på Fur i Jylland og i København.

Hans Chr. Hansen døde 1968.


Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 4. juni 1968 og 10. februar 1982.--SOC 30. jan 2013, 20:23 (CET)