Høve Børnedyrskue

Fra odswiki
Version fra 22. dec 2018, 21:20 af SOC (diskussion | bidrag) SOC (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "Høve Børnedyrskue, Høve, Odsherred. 1948 den 1. august afholdtes et stort børnedyrskue i Høve Skov. Arrangørerne med skoleinspektør Brinkmann Jensen, Asn...")
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: navigering, søgning

Høve Børnedyrskue, Høve, Odsherred.

1948 den 1. august afholdtes et stort børnedyrskue i Høve Skov.

Arrangørerne med skoleinspektør Brinkmann Jensen, Asnæs, i spidsen, kunne notere en solid succes. Det eneste, der var at udsætte, var næsten, at vejret var for godt - både dyr og tilskuere gispede efter luft på den solstegte "dyrskueplads" ved Høve Skovpavillon, og et par af dyrene døde af hedeslag.

Der mødte ca. 500 tilskuere, som kunne gå rundt og se på de 350 dyr - eller langt flere end man havde ventet.

Det var mest kaniner, høns og duer, men der var også geder, hunde, kalkuner, et får og en lille dejlig jerseykalv, samt en kvik 2-årig nordbaggerhingst og 2 skildpadder.


Kilde: Odsherred Tidende 2. august 1948.