Hølkerup

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Hølkerup by, Egebjerg sogn, Odsherred.

Blev i gammel tid kaldt Hylkerup, eller endnu tidligere Hylke thorp.

1682 blev der registreret 15 gårde og 4 huse med 336 tdr. land opdyrket.

I en matrikel fra 1688 er jordene delt op i vanger, hvor bl.a. nævnes "Hølkerup Vang", "Saxes Vang", "Schippes Vang", "Espeholms Vang" og "Kongsøre Vang".

I begyndelsen af 1700-tallet bestod Hølkerup af 16 gårde.

I slutningen af 1700-tallet var der 13 gårde tilbage idet 3 gårde ikke kunne klare sig, og endte som "ødegårde". der var 24 hushold med 128 personer.

1777 blev jordene ligedelt mellem 13 gårde. Efter staten havde taget jord fra til beplantning af Kongsøre skov og Stokkebjerg Skov, blev udflytningen af gårdene gjort endeligt.

Af de 13 gårde blev 7 flyttet ud, og det var på Sandskredsvej: Gøgebjerggård, Skovgård, Arrebjerggård (senere Kongsøregård) og Sunnemosegård (sammen med Krageholm, der blev skildt fra. På Stokkebjergvej: Skibshøjgård og Stokkebjerggård. På Grønlandsvej: Dalsbakkegård.

De 6 gårde der blev liggende i byen var: Nordgård, Toftagergård, Søndergård, Balslevgård, Vestergård og Oldhøjgård. 417 tdr. land var opdyrket.

1832 lå her 13 bøndergårde, 16 huse hvoraf 3 var uden jord.

Hølkerup Mølle findes ikke mere, den er blevet nedlagt, og solgt til privatbolig.


Odsherred, en topografisk beskrivelse af dr. J. H. Larsen 1832.--SOC 6. maj 2012, 19:26 (CEST) - Historie og fortælling fra Hølkerup og Bråde af Poul Kristiansen 2003.--SOC 17. nov 2012, 00:48 (CET)