Højby kirke

Højby kirke

Af den oprindelige romanske stenkirke, antagelig fra 1100-tallet, er kor og skib bevaret. Tidligt, muligvis allerede i 1200-tallet, er der rejst en våbenhus ved skibets syddør. Sidst i 1300-tallet er fik kor og skib hvælv, og ikke meget senere er tårnet kommet til. I 1400-tallets anden halvdel opførtes et sakresti ved korets nordside, mens det nuværende våbenhus ved skibets syddør og kapellet på skibets nordside må henregnes til den sene middelalder.

Over skibets syddør ligger tre egetræsplanker med buede oversider, som kan stamme fra en trækirke. Ved udgravningen 1961-62 påvistes i koret en begravelse, der gik ind under det romanske mørtelgulv, og som derfor må være ældre end den nuværende kirke.

Bygningerne præges af to gennemgribende restaureringer, udvendig fra 1871-72, og indvendig fra 1961-64. Ved samme lejlighed gennemførte Nationalmuseet en udgravning af korets, skibets og tårnets gulve.

Højby kirke omtales første gang i Roskildebispens jordbog hvor den er ansat til 2 mk, havde i 1365 egen præst og ligeså i 1465. 1515 siges kirken imidlertid i et kongeligt præsentationsbrev at være anneks til Nykøbing Sj. kirke, mens denne på sin side nævnes som anneks til Højby kirke. 1552 fik Sjællands biskop, Peder Palludius, livsbrev på kirken kvit og fri, for han bedre kunne have sit underhold, og når han ikke længere kunne forestå sit embede, da havde en tilflugt; dog skulle han forsyne sognefolkene med god, lærd præst.

Og det kan nævnes, at sognet talte år 1567 ikke mindre end 103 tiendeydere. I 1603 lod lensmanden på Dragsholm Slot, Arild Huitfeldt, støbe en klokke, og endnu i år 1666 var pastronsretten kongelig, men blev 1673 tilskødet rentemester Henrik Müller. Efter at kirken 1683 var hjemfalden til kronen, henlagedes hovedparten af kirketiende og kirkens landgilde 1688 ved mageskifte til rektor og de fire øverste hørere ved Roskilde skole. 1738 afløstes denne ordning, hvorefter kongen atter havde patronats- og kaldsret.

I 1800-tallet lå kirken under det kgl. odsherredske gods, indtil den i 1873 overdroges til menigheden som aktieselskab.

Overgang til selveje fandt sted 1. juli 1912.

Kalkmalerier

Ved hovedistandsættelsen 1872 fremkom kalkmalerier, der imidlertid ikke vakte større interesse. I 1900 undersøgte Eigil Rothe fremkomne kalkmalerirester, og fandt ved afbankning af pudsen yderligere udmalinger såvel på korets nordvæg og hvælv, som på skibets tre hvælv. Ved Rothes restaurering året efter blev der fundet supplerende fund. 1911 var det nødvendigt at rense og genrestaurere kalkmalerierne på korets nordvæg og i hvælvene. I 1950 blev kalkmalerierne igen renset og restaureret af Mogens Larsen under konservator Egmont Linds tilsyn. Ved hoverestaureringen 1961-64 fremkom et stort antal kalkmalerifragtmenter på kirkens vægge; på kortes østvæg og i skibet, på triumfvæggens nordre halvdel østligt på sydvæggen og på vestvæggen, samt nordkapellets vestvæg.

Altertavlen

Altertavlen fra omkring 1475-1500 er en gotisk skabstavle med to fløje og predella. Over midterskab og fløje er et topstykke fra omkring 1630, som måler 201x158 og viser korsfæstelsen. Efter restaurering 1961-64, hvor alle yngre malerlag blev fjernet, står hovedskabet igen med sin originale middelalderlige staffering på kridtgrund, der i partier, specielt på dragterne, er ret fragtmentarisk bevaret.

I 1756 omtales den gamle altertavle, "der synes at give den historie til kende om de to jomfruer, som i kirken myrdede de to unge adelsmænd. I en af tavlerne står og en af parrene i billedhuggerarbejde".

Døbefonden

Fonden er romansk, af granit, højde over nuværende gulv 77 cm, og 70 cm i tværmål, og er af Roskildetype. Fod og kumme er hugget hver for sig, den keglestubformede fod, med en lille vulst forneden og en stor foroven. Under mundingsranden har kummen en mindre vulst og derunder tykkere tovstav, der løber samme vej rundt.

Prædikestolen

Prtædikestolen har malet årstal 1656 på himlen, en datering, der bekræftes af topstykkernes reliefskårne våbener for Frederik III, Christopher Urne (lensmand på Dragsholm Slot 1645-58 og dennes hustru Sophie Lindenow. Selve stolen er udført i Lorentz Jørgensens værksted, mens opgang og løbebro stammer fra tiden omkring år 1600, og står med yngre malerier, udført samtidig med prædikestolen eller muligvis først i 1700-tallet.

Sagn

Den kendte folkevise om hr. Ebbe og hans døtre, er fra 1600-tallets slutning af den odsherredske almue stadfæstet til Højby kirke, hvilket senere er gentaget og videreudviklet som uberettiget historisk tradition af en lang række forfattere. Visen kendes imidlertid også i andre, til dels ældre versioner, som lokaliserer begivenheden til forskellige steder i Jylland.

Myntfund

1955 fantes på kirkegården en enkelt mønt fra Erik Klippinges tid. Anderledes omfattende fund blev gjort i tiden 1961-62 i forbindelse med hovedrestaureringen, og fundene omfatter her 186 mønter hvoraf 121 er danske, fra Svend Grathe til Christian X. Endvidere 7 svenske og 47 Mecklenborske middelalderlige hulpenninge.

(Under udarbejdelse, mere kommer!)

Kildemateriale: Kirker i landdistrikterne udg. af Nationalmuseet.--SOC 5. aug 2011, 14:19 (CEST)