Højby, Lyngvejen 13

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Lyngvejen 13, matr. nr. 10af, Højby, Odsherred.

Fritliggende grundmuret hus opført kort efter grundens udstykning i 1928.

Materialerne er cementsten over den støbte, sortmalede sokkel. Det halvvalmede heltag er dækket med cementtagsten. I rygningen er en skorstenspibe. Væggene er gulkalket med hvid, enkel gesims.

I tagfladen mod gården, er en simpel frontkvist med pladeklædte, cremefarvede flunkner. I denne en dør med udgang til det flade tag - tagterrasse - på lille mellembygning mellem forhus og sidehus.

Denne mellembygning er ligesom forhuset pudset og gulkalket. Langs den søndre side er en stejl trappe til taget, og langs trappen, og tagterrassen er et moderne hvidmalet smedejernsgelænder. Tilbygningen stammer antagelig fra 1963.

Langs det vestre skel er en grundmuret udhusbygning med heltag, dækket af pandeplader. Det har samme overfladebehandling som forhuset, og er opført samtidig med dette. I dets nordre ende en skorstenspibe. Anvendelsen af støbejernsvinduer i bygningens søndre ende kunne tyde på en oprindelig indretning med et lille staldrum.


Kildehenvisning: Højby by og jorder udgivet af Trundholm kommune og Planstyrelsen 1987.--SOC 29. maj 2012, 11:19 (CEST)