Gunnar Toustrup

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Gunnar Toustrup, Bybjerg Radio, Algade 10, Nykøbing Sjælland.

Da Arne Bybjerg 1961 udvidede sine forretninger med en filial i Jyderup og Nykøbing Sjælland, tog han kontakt til 1. manden hos Siggaard i Holbæk, Gunnar Toustrup, Dr. Schadsvej 9, Nykøbing Sjælland, og med ham som forretningsbestyrer åbnede han en Radio- og TV-forretning Algade 10.

Gunnar Thoustrup er født 7. februar 1926.

Han blev gift med Ruth, der er datter af Jensine og Hans Larsen, der var frisørmester i Faxe.

Gunnar Toustrup havde været i lære dels i Grønholts manufakturforretning i Slagelse, og dels hos Siggård i Holbæk.

En halv snes år senere realiserede Arne Bybjerg sine forretninger, og virksomheden Carmen Curlers i Kalundborg, og emigrerede til Australien.

Gunnar Toustrup blev nu ejer af Bybjerg Radio, og købte senere ejendommen, der blev ombygget til et Bang & Olufsen Center.

Som 60-årig solgte han forretningen til sin medarbejder Finn Nielsen.

+

Ruth Toustrups mor, Jensine Larsen, drev i nogle år gården "Arnakkehøj" i Arnakke, væsentligt med hønseri sammen med en søn. 1962 flyttede hun til Vesterbro 6 i Nykøbing Sjælland, og var indtil pensionistalderen husbestyrerinde hos dommer Karen Hanssing.

Da huset på Vesterbro blev revet ned fik Jensine Larsen en lejlighed i Havnegade 14, som ejes af sønnen revisor Børge Larsen, Vesterbro.

Sønnen, som var med i gården i Arnakke, er ansat på skattekontoret i Nykøbing Sjælland.

Den yngste søn er automekaniker Hos Henry Petersen.


Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 2. januar 1971. - Aviserne 3. februar 1996.--SOC 2. mar 2015, 21:14 (CET)