Frugtsommelige kvinder i Grevinge sogn

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Frugtsommelige kvinder i Grevinge sogn i Odsherred.

Hvis en frugtsommelig kvinde spiste frugt eller andet, der var vokset sammen, så fik hun tvillinger.

+

En frugtsommelig kvinde måtte ikke spise navlestykket, for så fik barnet navlebrok.

+

De troede at når en frugtsommelig kvinde døde, som ikke havde født, så fødte hun barnet i graven. Hun fik da tøj med i kisten til et barn.

jeg har hørt om en sådan kvinde, der kom hjem om natten og sagde: "Det var lidt til et og ikke til to". Graven blev da åbnet, og der blev lagt tøj ned til et barn til.

Siden, når disse kvinder døde, fik de tøj med til 2 børn.


Kilde: Folkesagn og Folketro i Odsherred af Lars Andersen 1938.--SOC 7. apr 2013, 14:22 (CEST)