Frostrupgård

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Frostrupgård, Frostrup, matr. nr. 2a.

Gården ejes af Jens Nielsen, der er født på gården 13. september 1904, og overtog den efter sine forældre, Anna Boline Kristine og Niels Peter Jensen, i 1944, efter at have bestyret den fra 1927 efter faderens død.

Hans hustru, Martha Margrethe Jensen, er født 26. august 1912 i Rode pr. Vig. Hendes forældre, Selma Mathilde og Hans Andreas Jensen, bor i Hønsinge Mølle, hvor faderen driver mølleri.

Gården har været i slægtens eje gennem 4 generationer fra 1808.

Arealet er på 48 tdr. land.

Besætningen består af 4 belgiske heste, 14 malkekøer og 14 ungkreaturer af R.d.M.

Gården har 4 længer med køreport, og stuehuset er opført 1867 af brændte sten og tækket med teglsten. Heste- og kostald er opført 1909 ligeledes af brændte sten, men tækket med strå. Laden er bygget 1881, stakhjelmen 1933 og redskabsskuret 1909. Der er indlagt elektrisk lys og kraft 1914. Gården er beliggende en kilometer fra Siddinge Fjord, og den sydlige del af marken, der grænser ud mod kanalen er stenet.


Kilde: Holbæk amt udg. af Dansk Kulturhistorisk Forlag 1947.--SOC 10. dec 2011, 16:39 (CET)