Eskildstrup Skole

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
Eskildstrup Skole engang i 1930-erne.

Eskildstrup Skole, Vig sogn, Odsherred, opført 1735.


Lærere ved skolen:

1849-1894 Poul Clausen.

1894 Niels Vallø Marius Nielsen.
Gerda Hedvig Kellermann, forskolelærerinde.

Hans Chr. Madsen, førstelærer ved skolen fra 1. november 1927.

Gerda Hedvig Kellermann, forskolelærerinde fra 1. maj 1928.

Niels Larsen, Eskildstrup var her hjælpelærer fra 1. januar 1917 til 1. april 1918. Fra 1. maj 1924 til 1. november 1927 førstelærer.

Anna Blichmann til 1927, hvor hun kom til Jyderup Skole.

+

1952 var der kransehejsning på Eskildstrup nye skole.

Skolen ligger på grænsen mellem Ulstrup og Eskildstrup, idet den er rykket en lille kilometer længere mod Vig og således ligger mere i distriktet. Ingen børn får derved over 2½ km til skole, så der bliver ikke tale om offentlig transport til skolen.

Skolekomplekset består af tre fløje. Den egentlige skolebygning og gymnastiksalen er sammenbyggede. Den tredie fløj er lærerboligen.

I skolebygningen, der er i to etager, bliver to almindelige klasseværelser og et særlokale. Der bliver lærerværelse med tilhørende venteværelse til brug ved lægeundersøgelser, samt et spiselokale til børnene.

Sløjd- og køkkenskoleundervisning vil blive centraliseret i Vig for alle kommunens tre skoler.

I den sydlige ende bliver der toiletter, med indgang udefra. I skolens kælder placeres et oliefyr til centralvarme, og varmt vand til baderummene.

Lærerboligen, der indeholder lejligheder til førstelærer og lærerinde, får mærkeligt nok et særskilt centralfyr til hver lejlighed.

Der bliver indhegnet legeplads, der etableres boldbane, der mest skal bruges til håndbold, den blev ikke stor nok til regelmenteret fodbold.

Den gamle tavle, som Chr. 6. lod opsætte over indgangen til den gamle skole i 1735, blev flyttet til den nye skole.

+

1953 den 17. marts havde Vig sogneråd udbudt de gamle skoler til salg, men der var intet tilbud kommet på hovedskolen, men derimod flere på forskolen, som gik til Henry Jensen, Ulstrup, som tilbød at købe forskolen og jorden for 25.000,00 kr.

Man vedtog så at sælge hovedskolen særskilt.

1953 den 16. oktober vedtog Vig sogneråd at sælge skolen til parcellist Alfred Christensen, Rode, for et bud på 20.000,00 kr.

+

1957 købte fhv. gårdejer Laurits Larsen, Vig, den gamle skole.

+

1974 købte kunstnerparret Seppo Mattinen og Helle Vibeke Eriksen den gamle nedlagte skole.


Kilde: Dansk Skole-Stat bind II, Arthur Jensens Forlag 1933. - Holbæk Amts Venstreblad 16. august 1952 og 17. oktober 1953 og 17. marts 1953 og 19. januar 1980.--SOC 17. apr 2012, 13:57 (CEST)