Emil Christian Eilschou

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Emil Christian Eilschou, apoteker, Nykøbing Sjælland.

Han er født den 21. december i Nykøbing Sjælland som søn af apoteker Christian Eilschou og hustru Sidse Hansen.

Gift i Frederiksberg kirke 19. oktober 1894 med Karen Elisabeth Kofoed født Christiansen 1893 og død 1961. Hun var i lære fra 1912 på Sorø, Brovst og Nykøbing Sj. Apoteker. Ansat som apoteksmedhjælper på Nykøbing Sj. Apotek 1. november 1916 til 1. maj 1919. Exam. pharm. 1915. Cand. pharm. 1921.

Emil Christian Eilschou var medlem af byrådet i Nykøbing Sjælland fra 1905 til 1909.

1918 var han Overligningskommissær.

Sønnen sergent i den amerikanske hær, Knud Eilschou, emigrerede 1920 til USA, hvor han indtrådte i hæren, og gjorde 2. verdenskrig med. Omkring 1950 vendte han tilbage til Danmark, og bosatte sig i København. Han døde 12. juli 1955.


Sjællandske byer og deres mænd udg. af National-Forlaget 1918. - Lokalarkivet 2012. - Holbæk Amts Venstreblad 13. juli 1955.--SOC 30. okt 2011, 14:10 (CET)


Nekrolog bragt i Holbæk Amts Venstreblad den 25. april 1924:
Apoteker Eilschou død.

Apoteker Emil Eilschou, Nykøbing, er i Dag pludselig afgaaet ved Døden.

Han havde været ude paa sin sædvanlige Formiddagstur gennem Grønnehave Skov, og da han var paa Tilbagevejen, blev han i Grønnehavestræde
ramt af et Ildebefindende, og satte sig til Ro paa en Bænk. Her fandt Gartner Holst han kort efter siddende sammensunken og hjælpeløs.
Holst skaffede en Bil, og fik den Syge kørt hjem. Ankommen til Apoteket var Eilschou dog saa rask, at han kunde beordre sig udleveret
en styrkende Medicin, som han drak, og telefonerede derefter selv efter Læge. Straks efter kom Kredslæge Jensen til Stede, men umiddelbart efter fik Patienten et nyt Anfald og døde med det samme. Eilschou, der blev 60 Aar gammel, havde i adskillige Aar lidt af forskellige legemlige Svagheder, hvoraf en vidt fremskreden Aareforkalkning
var den alvorligste, og det var formentlig denne, der fremkaldte den Hjertelammelse, som nu saa brat afsluttede hans Livsbane. Eilschou har været Indehaver af Nykøbing Apotek i ca. 8 Aar, men bestyrede i mange Aar forud Apoteket for sin Moder. I sin Tid tog han livligt
Del i det offentlige Liv og var saaledes i 6 Aar Medlem af Byraadet, valgt af de Højsbeskattede. Som fuldtro Højremand af den gamle Skole var
han ogsaa i mange Aar de Konservatives Kandidat, naar de Højstbeskattede efter den privilegerede Valgmaade skulde vælge Valgmand til Landstinget,
og her lykkedes det ham ofte at bringe Sejren Hjem. I de senere Aar trak han sig helt tilbage fra det politiske Liv, ja det hændte endog, at han ikke afgav sin Stemme paa Valgdagen. I Tidens Løb havde Borgerskabet beæret ham med forskellige andre Tillidshverv; ved sin Død var han endnu Medlem af Overligningskommissionen.