Ellen Villemoes Andersen

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Ellen Villemoes Andersen, Skovgård, Gelstrup, Gelstrupvej, Egebjerg.

Hun er født den 27. april 1895 som gårdmandsdatter på Varde-egnen.
Ellen Villemoes Andersen o 1910, Privatfoto, venligst udlånt af Peder Villemoes Andersen, Lindegården

1913 var hun elev på Vallekilde Folkehøjskole.

1915-16 var hun på Askov udvidede Højskole.

1917 på Ankerhus Husholdningsskole.

1917 blev hun gift med gårdejer Peder Villemoes Andersen, Skovgård, Gelstrup.

Peder Villemoes Andersen døde 25. september 1956.

Hun var initiativtager til Egebjerg Husholdningsforening 1920, og dens første formand.

Hun var medlem af Egebjerg sogneråd 1933-38 for partiet Venstre og skolekommissionen.

1934 - 1966 formand for De Samvirkende Danske Husholdningsforeninger.


De Samvirkende Danske Husholdningsforeninger stiftedes 1921, og der var fra starten 4 foreninger tilknyttet.
1934 blev Ellen Villemoes Andersen landsformand, og da var tallet steget til 60 foreninger.
1959 fik hun overrakt selskabets største sølvbæger som tak for indsatsen.
1959 da hun havde 25 års jubilæum som landsformand, var der 279 foreninger tilsluttet, så hun var fortaler for ca. 25.000 landhusmødre.
Privatfoto, venligst udlånt af Peder Villemoes Andersen, Lindegården

1935 bestyrelsesmedlem i De Samvirkende Sjællandske Landboforeninger.
1935-1960 næstformand i Statens Husholdningsråd og medlem af forretningsudvalget.

Medlem af De Danske Landboforeningers Husholdningsudvalg fra 1936, forkvinde 1948-49.

Fra 1940 lavede Ellen Villemoes Andersen en række radioprogrammer med titlen "Landhusmoderens Maanedsoversigt", hvilket for alvor gjorde hende landskendt.

Formand for Nordens Landbokvinder 1946-1949. I forbindelse med det nordiske samarbejde opstod et ønske om skrive landbokvindens historie. Initiativet blev taget med forhandlinger med Undervisningsministeriet, hvorefter man rettede henvendelse til magister Ole Højrup, der i 1966 udgav værket "Landbokvinden. Rok og kærne. Grovbrød og vadmel".

Medlem af FAO udvalget under Landbrugsministeriet fra 1946.

1947-1955 medlem af Priskontroludvalget.

1947 - 61 medlem af Forbrugerrådet. Medlem af forretningsudvalget fra 1957.


Medlem af Undervisningsministeriets Husholdningsudvalg fra 1947.

Programkonsulent ved Danmarks Radio fra 1949 til 1967.

Formand for Husmødrenes Filmudvalg fra 1953.

Formand for Danmarks folkelige Broderier fra 1957.

I bestyrelsen for Landsforeningen Dansk Arbejde fra 1958.

I bestyrelsen for Folkekirkens Nødhjælp fra 1958.

Medlem af udenrigsministeriets udvalg for uddannelsescenter for kvinder i Afrika.

Udmærkelser:

Ellen Villemoes Andersen modtog Det kgl. danske Husholdningsselskabs største sølvbæger 1959. Ridder af Dannebrog 1955.
1967 Laurits Rasmussens "Mindelegat for fortjenstfuld indsats inden for sjællandsk landbrug".

Privatfoto, venligst udlånt af Peder Villemoes Andersen, Lindegården


Udgivelser:

"I Livets Skole. En landhusmoders oplevelser og virke" 1968.

Som det fremgår af ovenstående, var Ellen Villemoes Andersen en kvinde med mange aktiviteter uden for hjemmet. Når hendes mand blev spurgt, om ikke hendes travle liv var et problem for ham, svarede han: "Jeg holder løsdrift både på mine køer og min kone, så kommer de glade hjem til Skovgård igen."

Den røde tråd i Ellen Villemoes Andersens virke kan sammenfattes i følgende overskrifter:
- oplysning og uddannelse til husligt arbejde,
- værdsættelse af kvinders arbejde, krav om ligestilling i ægteskabet,
- kvalitetsforbedringer, krav til producenter og forretningsfolk, kritik af fordyrende reklamer,
- focus på ændringer i samfundet, kvinder på arbejdsmarkedet.

Ellen Villemoes Andersen døde d. 29. januar 1984

Kilde: Holbæk Amts venstreblad 13. december 1959 og 5. september 1959 og 21. april 1970.--SOC 3. okt 2013, 22:09 (CEST)
Kilde: Birgitte Possing: Argumenter imod kvinder. 2018. Dansk kvindebiografisk leksikon. Kvinfo --NannaB 8.oktober 2019, 17:59 (CEST)