Egemosegård

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Egemosegård matr. 11a m.fl., Grevinge sogn, 44 tdr. land.

Heraf ager 40, mose 2, veje og skel 1.

Der holdes 12 køer, 7 stk. ungkvæg og kalve og 1 tyr af rød dansk race, 4 heste, 1 plag og 4 får. Sidste år solgtes ca. 30 fedsvin.

Ludvig Ludvigsen, som overtog gården i 1881, er født i Engelstrup 28. oktober 1854, og blev gift med Inger Kristine Nielsen, som er født på gården.

Egemosegaard havde Laur. Mogenssøn Smed i fæste i begyndelsen af det 18. århundrede; han blev efterfulgt af Jens Olsen, kaldet "Jens Smed", eller "Nellikesmeden". Han blev afsat 1722 på grund af gæld, og præsten Peder Lunds karl, Rasmus Gønge, havde den til sin død 1755. Hans karl, Jens Madsen, fik den ved at ægte enken.

I 1807 fik svigersønnen, Niels Nielsen, også kaldet "Niels Garder" gården, og han efterfulgtes af sin søn, Niels Nielsen, der afstod den til sin svigersøn Ludvig Ludvigsen.

Gården ligger lige nord for Grevinge by på den anden side Jernbanen, som ligger på gårdens grund. Hovedbygningen er undermuret på granit, dens længer er af bindingsværk, og alle med stråtag. Mod sydvest ligger en stråtækt svinestald af granit. Der er indlagt elektrisk lys.

På marken har ligget en høj, der blev ryddet 1820.

Kildehenvisning: Danske Gaarde bind 4, 1910-16.--SOC 22. aug 2011, 10:53 (CEST)