Egebjerg kirke

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Egebjerg kirke, der oprindelig indviedes til Sct. Laurentius, er bygget af kampesten, antagelig på Valdemar den Stores tid omkring år 1200.

Det kraftige monumentale tårn er fra år 1400. Det er ligesom våbenhuset, kapellet og sakristiet bygget af munkesten.

Døbefonden, der antagelig er kirkens oprindelige, er af granit.

Altertavlen, der er fra 1648, er meget værdifuld. Den bærer adelsvåben for slægten Urne og Lindenow. Prædikestolen er fra samme tid. På lydhimlen ses Frederik IIIs og Chr. Vs navnetræk. Både alterstol og prædikestol er skåret af Lorens Jørgensen.

Degnestolen stammer fra reformationstiden. Nogle gamle stolegavle er fra Chr. IVs tid. Et par af dem bærer årstallet 1500.

Kirken har ufremkaldte kalkmalerier.

Den ene klokke bærer årstallet 1601 (storklokken), mens den lille klokke er fra 1550.

I kirken findes et Epitafium over Morten Boesen.

Hofman skriver om kirken: Af to gamle Documenter 1400 sees, at Dronning Margrethe afhændede Egebierg-Sogn til Esrum-Kloster, som en Sjæle-Gave, at der for Hende og Familie skulle holdes Siæle-Messe i bemeldte Kloster (citat slut).


Sognepræster i Egebjerg kirke:

15... Peder Wiig

1578 Jens Plov

1595 Alexander Otzingius

1610 Jens Hvid

1620 Hr. Oluf

1621 Mads Hansen Wiig

1669 Antonius Hogendorph

1684 Andreas Chrystalsin

1730 Jens Dorscheus

1736 Jens Arctander

1762 Thomas Møller

1767 Otto Didrich Blechingberg

1774 Andreas Johan Rehling

1786 Olaus Jacobides Huulegaard

1794 Niels Walther

1817 Peter Dastrup

1848 Jacob Albert Sadolin Danæus

1864 Christen Wolf

1875 Frederik Alexander Lassen

1883 Johan Johannes Ludvig Schierner

1888 Christian Ole Stephan Spleis

1902 Morten Lund

1922 Christen Landbo


Kildehenvisning: Danske Kirker og præstegårde bind 1--SOC 23. sep 2011, 07:36 (CEST)