Egebjerg Sogns Hjælpekasse

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Egebjerg Sogns Hjælpekasse, Egebjerg, Odsherred.

Formand fra 1929 til dens ophævelse var Jens Pedersen Øster.

Ved en gennemgang af Egebjerg kommunes arkiv har kommunesekretær K. Rasmussen fundet den gamle hjælpekasseprotokol.

Hjælpekassen blev nedlagt oktober 1933.

Det fremgår af protokollen, at den samlede udgift i halvåret april-september var 1.787 kroner. Til sammenligning tjener, at kommunens sociale udgifter i første halvdel af 1958 androg 300.000 kroner.

+

Den daværende formand for hjælpekassen, lærer Jens Pedersen Øster, Bøsserup, som døde 1945, afslutter den gamle protokol med en ganske interessant kommentar, hvori det bl.a. hed:

Hermed indleveres denne bog med mere på kommunens pulterkammer, og glemselens tætte slør vil snart sænke sig over denne gren af offentlig velgørenhed, en velgørenhed, der var tænkt som hjælp til selvhjælp, men som desværre på det sidste var ved at blive noget af en dæksmand, ja, en hovedpude for visse vege sjæle og svage karakterer. Dette sidste vidnede om, at institutionen var ved at overleve sig selv, og nu trængte til en afløsning.

Derfor skal der heller ikke ved dens bortgang fra arenaen fældes nogen tårer.

Når denne institutions ydre former for længst er glemt, vil der trods alt rundt om i vort land findes folk, som dybt i hjertet bevarer en stille taknemmelighed mod hjælpekassen, som måske i et afgørende øjeblik rakte en diskredt og hjælpende hånd.

Gid hjælpekassens afløser og stedfortræder altid må formå at finde vej til de ærekære, men bly naturer, der hellere nøjes med det tørre brød, ja sulter om det skal være, end de kommer og beder om hjælp. Den slags skal nemlig opsøges.

De mere robuste og pågående naturer er der ingen grund til at ængstes for. de skal nok melde sig selv.


Underskrevet: Jens Øster.


Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 16. oktober 1958.--SOC 13. feb 2016, 16:52 (CET)