Forskel mellem versioner af "Degnens forpligtelser"
SOC (diskussion | bidrag) m |
SOC (diskussion | bidrag) m |
||
| (En mellemliggende version af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
I 1700-tallet kunne degne tillade sig selskabelighed med præster og andre uden for bondestanden. | I 1700-tallet kunne degne tillade sig selskabelighed med præster og andre uden for bondestanden. | ||
| − | Nogle degnekald var bedre lønnet end andre, og degnen var sognepræstens underordnede og medhjælper. I Højby f.eks. byggede [[Christen Hansen Riber]] på egen bekostning degneboligens stuelænger og det meste af gadelængen. | + | Nogle degnekald var bedre lønnet end andre, og degnen var sognepræstens underordnede og medhjælper. I [[Højby]] f.eks. byggede [[Christen Hansen Riber]] på egen bekostning degneboligens stuelænger og det meste af gadelængen. |
Hvor der f.eks. skulle holdes mange søndagsgudstjenester i en lille købstad som [[Nykøbing Sjælland]], og der kun var en præst, måtte degnen overtage nogle af dem, hvis han var en studeret mand. | Hvor der f.eks. skulle holdes mange søndagsgudstjenester i en lille købstad som [[Nykøbing Sjælland]], og der kun var en præst, måtte degnen overtage nogle af dem, hvis han var en studeret mand. | ||
| Linje 7: | Linje 7: | ||
Degnen skulle foruden at katekisere og læse med børn og unge passe rengøringen i kirken, ringe med kirkeklokkerne o.s.v., og så skulle han på forskellig måde gå præsten til hånde, bl.a. skulle han bringe rundskrivelser o.lign. fra sognepræst til nabopræst efter en rute, der var fastlagt af provsten. Der var jo ingen post at sende den slags med. | Degnen skulle foruden at katekisere og læse med børn og unge passe rengøringen i kirken, ringe med kirkeklokkerne o.s.v., og så skulle han på forskellig måde gå præsten til hånde, bl.a. skulle han bringe rundskrivelser o.lign. fra sognepræst til nabopræst efter en rute, der var fastlagt af provsten. Der var jo ingen post at sende den slags med. | ||
| − | Alle degnene i [[Odsherred]] skulle yde bidrag til Nykøbing Sjælland skole. Degnene i Højby og Egebjerg skulle hver yde 6 tdr. byg årlig, de andre mindre. | + | Alle degnene i [[Odsherred]] skulle yde bidrag til [[Nykøbing Sjælland]] skole. Degnene i [[Højby]] og [[Egebjerg]] skulle hver yde 6 tdr. byg årlig, de andre mindre. |
[[Kategori: Degne]] | [[Kategori: Degne]] | ||
Nuværende version fra 23. okt 2013, 12:43
I 1700-tallet kunne degne tillade sig selskabelighed med præster og andre uden for bondestanden.
Nogle degnekald var bedre lønnet end andre, og degnen var sognepræstens underordnede og medhjælper. I Højby f.eks. byggede Christen Hansen Riber på egen bekostning degneboligens stuelænger og det meste af gadelængen.
Hvor der f.eks. skulle holdes mange søndagsgudstjenester i en lille købstad som Nykøbing Sjælland, og der kun var en præst, måtte degnen overtage nogle af dem, hvis han var en studeret mand.
Degnen skulle foruden at katekisere og læse med børn og unge passe rengøringen i kirken, ringe med kirkeklokkerne o.s.v., og så skulle han på forskellig måde gå præsten til hånde, bl.a. skulle han bringe rundskrivelser o.lign. fra sognepræst til nabopræst efter en rute, der var fastlagt af provsten. Der var jo ingen post at sende den slags med.
Alle degnene i Odsherred skulle yde bidrag til Nykøbing Sjælland skole. Degnene i Højby og Egebjerg skulle hver yde 6 tdr. byg årlig, de andre mindre.
