Bystedet

En lokalitet 1 km sydvest for Rørvig.

I 1700-tallet herskede en bitter strid mellem Rørvig-boerne og Nakke-boerne om det jordstykke, som man kaldte Bystedet.

Fæsterne i Rørvig - både de, der hørte ind under det kgl. gods, og de der hørte ind under Dragsholm Hovedgård - de påstod jorden, som i længere tid havde været fælles, skulle tilhøre Rørvig alene, så længe lyngen ikke var opmålt.

Og så startede ellers et juridisk slagsmål ... og ikke mindstblev spændingsforholdet mellem de to parter, ret så anstrengt (de havde de forøvrigt været mange gange).

1774 den 30. april blev der afsagt dom i sagen, gåede ud på at Rørvig-boerne ikke havde nogen særlig ret til Bystedet, men at dette burde høre til lyngen, som det havde gjort i over 100 år.

Dommen satte i mange år bitterhed mellem Rørvig- og Nakke-boerne.

Det fortæller eftertiden, at det er jordstykket der har navnet Bystedet, og den senere ejendom på stedet er opkaldt efter jordstykket.

Se også: Peter Larsen, Rørvig, der havde gården "Bystedet".

Kilde: Lokalhistoriker Sophus Jensen i Holbæk Amts Venstreblad 28. marts 1958.--SOC 29. dec 2015, 19:42 (CET)

Kilde: Gade- og vejnavnes oprindelse i Nykøbing og Rørvig, af Ole Skaarup, 1989.